Qigong er en grunddel af den tusind årig gamle Traditionelle Kinesisk Medicin (TCM). Qigong kan bedst oversættes til energigymnastik, eller kunsten at bevæge livskraften. Ved at øge livskraften forbedres immunforsvaret, og de indre organer styrkes. Herved forebygges eller afhjælpes helbredsproblemer såsom fordøjelsesbesvær, ømhed i muskler og led, søvnproblemer samt stress. Samtidigt skabes der øget ro og balance i sindet, og koncentrationen forbedres.

QiGong er den oprindelige bevægelsesform i Kina, som Tai Chi og diverse kampsport er udsprunget fra. Det er lette, harmoniske øvelser, som alle kan udføre og lære.

Der er mange forskellige QiGong stilarter, og jeg underviser i tre af dem, Duft QiGong (Xiang Gong), BaGua Xun Dao og DaMo. Derudover underviser jeg også i små øvelsessæt til Åben træning, som er en uforpligtende 1½ times træning til folk, der vil prøve QiGong.

Formålet med medicinsk QiGong, som er den form jeg underviser i, er at styrke helbredet, så vi kan leve et langt liv. Det sker ved at stimulere den indre energistrøm i kroppen, så den effektivt gennemstrømmer og renser hele netværket af energibaner. Herved øges mængden af qi (livskraft, vitalitet, energi) i kroppen, så blokeringer og stagnationer opløses. Medicinske QiGong forebygger og afhjælper sygdomme, styrker immunforsvaret samt skaber indre ro og balance. 

Qigong er en kombination af bevægelse, åndedræt og tankekoncentration så både sindet, kroppen og åndedrættet trænes. Den skaber en bedre balance mellem indre og ydre krop (yin og yang), arbejde og hvile, aktivitet og afslapning. Samtidigt afbalancerer den vores følelsestilstande, så vores følelsesliv bliver mere harmonisk. 
Et vigtigt side af QiGong er også, at den kan være med til at udvikle en dybere spirituel oplevelse af indre ro og samhørighed med naturen og universet.

Du kan læse mere om de forskellige stilarter her og aktiviteter her.

Hvis du ønsker løbende information om QiGong aktiviteterne
 så tilmeld dig mit Qigong nyhedsbrev

 foto: Anita Josephine Wales

 Tilbage