Praktiske oplysning

Ang. Kina rejsen 2018

For at skabe den bedste, billigste og mest fleksible rejse, står jeg for alt det praktiske ang. opholdet i Kina, mens deltagerne selv skal købe en flybillet til Beijing. 

Deltagerne skal være i Beijing søndag d. 16. oktober 2016 om morgenen/formiddagen. Afrejse fra Beijing lørdag d. 29. oktober midt på dagen/eftermiddag. Jeg hjælper naturligvis gerne med alt det praktiske ang. flybilletten, men man skal selv købe den.
Jeg vil foreslå, at man enten flyver med SAS, som har en direkte rute, eller med et flyselskab som har en billig forbindelse med en mellemlandig af rimelig længde. Airchina har ofte nogle gode afgange til gode priser.

Jeg er som sagt meget gerne behjælpelig med vejledning ang. flybilletter, og når du skal booke en billet, hjælper jeg dig gerne med at finde det bedste og billigste tilbud. Du kan også søge selv på nettet f.eks. via www.travelmarket.dkwww.momondo.dk

Hvis du flyver med SAS vil prisen som oftest være ca. 6.500 kr. for en returbillet, men man kan også være heldig at finde en billigere billet med SAS. Jeg flyver selv med SAS på denne tur. De andre gange har jeg fløjet med AirChina og Aeroflot og det har begge gange været en god oplevelse.
SAS har afgang fra København lørdag kl. 21 og ankomst i Beijing søndag kl. 11.55.
Tilbagerejse fra Beijing lørdag kl. 14.50 og ankomst i Kbh. lørdag kl. 18.40. 

Hvis du flyver med Airchina er prisen fra ca. 4000 kr. 
for en returbillet.
Afgang fra København lørdag ca kl. 15.00 eller 17.00 og ankomst i Beijing søndag ca. kl. 10.00. Der er en mellemlanding.
Hjemrejsen fra Beijing lørdag ca. kl. 14.00 med ankomst i København lørdag ca. kl. 20.00. Der er også en mellemlanding.

Overstående priser er anslåede. Det kan være meget svært at spå om udviklingen i flyprisen, men da afrejsen er i den danske efterårsferie, så vil flypriserne (måske især for SAS?) sandsynligvis stige, når man kommer tættere på afrejsen, formentligt specielt i de sidste par måneder før.

Pris for opholdet er 13.000 kr. Dette inkluderer transport fra lufthavn til Master Wans center, ophold på centeret i 10 dage med alt betalt (behandlinger, mad, dobbeltværelse mv.) samt ophold på dobbeltværelse Peking Station hostel i tre dage.

Det inkluderer ikke: 
Returbillet til Beijing (forventet pris ca. 4.000-6.500 kr.)
Visum til Kina (Pris:762 kr. Læs mere her)
Morgenmad, frokost og aftensmad under de tre dages ophold på hotel. Et måltid skulle koste ca. 20-50 kr. for et normalt, lokalt måltid og 100 kr. hvis man får et dyrt måltid.
Transport fra hotel til lufthavn (forventet ca. 100 kr.)
Evt. rejseforsikring.

Tillæg for enkeltværelse under hele opholdet: 3600 kr.

Hvis du er interesseret i at deltage på turen så giv mig et uforpligtende melding herom, så reserverer jeg en foreløbig plads til dig. Den endelige reservation af en plads sker ved indbetaling af depositum på 1000 kr. til min konto 5470-0987925. Depositum refunderes ikke ved afmelding fra rejsedeltageren.

Restbeløbet skal indbetales senest d. 1. september 2016