Kropsterapi
Det første skridt på vejen til bedring
Kropsterapi
- Har du ondt i ryggen, skuldre, nakke eller andre problemer i bevægeapparatet?
- Har du fordøjelsesproblemer eller hovedpine?
- Har du været ude for en ulykke eller et fald?
- Oplever du stress, uro, krise eller følelsesmæssige problemer?
- Har du andre former for sygdomme, også sygdomme som det etablerede system ikke kan diagnosticere, men som du tydeligt selv kan mærke?
…Så kan kropsterapi være nyttigt for dig!

Nøgleordet for mig er respekt
…for dig, din krop og din situation.
Jeg bestræber mig på at skabe kontakt til og åbne op for den selvhelbredende visdom, som er dybt inde i alle mennesker. Samtidigt er det mit mål, at du bevidsthedsmæssigt kan være med i processen, således at du kan fordøje og rumme det, som sker. Og vokse med det på sigt. For en langvarig god effekt fordrer, at du bidrager og er med. På den måde kan de største udfordringer i dit liv blive porten til en bedre tilstand.
I mit arbejde bestræber jeg mig på at møde hele dig der, hvor du er
...hvad enten behovet er at få afhjulpet fysiske problemer, og/eller behovet er et dyberegående proces arbejde, hvor mange forskellige terapeutiske redskaber og indfaldsvinkler bliver inddraget. Min styrke er at give dig plads til at møde og acceptere dig selv. Jeg ser din situation i en større sammenhæng og giver dig mulighed for at vokse og udvikle dig derfra, hvor du er.
Der er plads til alle mennesketyper hos mig, også de særlige sensitive, som har brug for tryg og samtidigt udviklende hjælp.