Jeg er (PDF-fil? Tryk her)

Vi bliver født med ingen ting. Skridt for skridt begynder vi at identificere os med kategorier, titler og ting. ”Jeg er et barn”. ”Jeg er en dreng”. ”Jeg er en pige”.  ”Jeg er sød”. ”Jeg er uartig”. ”Jeg er dygtig”.
Alt hvad der kommer efter ”jeg er ”giver balladen J. Vi begynder at opleve os selv som disse ting, kategorier og titler i stedet for at mærke, at vi er essensen af det hele. Selv såkaldte positiv identifikation vil hurtigt kunne begrænse os: ”jeg er smuk”. Men hvad så hvis man en dag ser sig selv i spejlet og ikke synes det er smukt, det man ser, eller hvis andre stopper med at komplimentere én? Er man så mindre end man var før?

Det synes som om, at det at identificere sig med noget er nødvendigt for at kunne gebærde sig i denne verden. Hvis man ikke ved, om man er en dreng eller en pige, kan det skabe forvirring. Hvis man ikke ved, om man er barn af disse forældre eller nogle andre forældre, så kan den praktiske verden blive forvirrende. Den nøgenhed, vi bliver født ind i verden med, skal langsomt klædes på gennem opdragelse og erfaring. Det behøver ikke at give ”ballade”. Det er først når vi begynder at identificere os med det tøj, vi har på, frem for det som er inde i tøjet, at vi mister kontakten til det essentielle.

”Jeg er Mercedes ejer”, ” jeg er direktør”, ”jeg er arbejdsløs”, ”jeg er terapeut”, ” jeg er uheldig”, ”jeg er spirituel”, ”jeg er sensitiv”. Alle kan være praktiske ting at vide i hverdagen, men hvis nogen eller noget begynder at rokke ved dem, og vi gør (voldsomt) modstand, så identificerer vi os med formen fremfor det formløse. Formen vil på et eller andet tidspunkt forandre sig; Mercedes‘en forgår, direktøren går på pension eller bliver fyret, den spirituelle har perioder af grådighed, den sensitive kan kun sanse sig selv. Om ikke før så forsvinder drengen og pigen, når vi dør.

”Jeg er klog”, ”jeg er stærk”, ”jeg er følsom”. Hvad der i starten kan være skønne titler, bliver med tiden spændetrøjer.
Muligheden er at se, hvordan de klistrer til os og gøre os fri af dem. ”Jeg har en Mercedes, som jeg vil nyde så længe, som jeg har den”, er en helt andet frihed end ”jeg er Mercedes ejer”. I den første sammenhæng kan jeg nyde det så længe, som jeg har det i min nærhed. Den anden sammenhæng, så mister jeg noget af mig selv, når det ikke længere er hos mig.
Jeg har noget tøj på, jeg er ikke det tøj. Jeg har en sensitiv side, jeg har en spirituel side.

Vi kan øve os ved at mærke ”jeg er” i os selv. På engelsk hedder ”jeg” ”I”, som udtales på samme måde som ”eye”, et ”øje”. Mere og mere kan vi centrere i ”I”, den lodrette akse, kontakten med det som er udenfor tid. Gå fra at se os selv todelt til at se os selv og verden med øjet.

Sådan oplever små børn verden, indtil vi langsomt klæder dem på. Det gør de naturligt og ubevidst. Når vi først en gang har mistet den naturlige tilgang til livet, så kan vi ikke få den igen. Det skal vi heller ikke. I stedet skal vi bevidst være centreret i ”I”. Gå fra at identificere os med egoets ”jeg er vigtig” til at være det dybere jeg: ”jeg er”.

I hverdagen kan vi være opmærksomme på alle de tanker, vi har, om ”jeg er dit og dat”. Prøve at slippe den sidste del af tanken og komme ind til ”jeg er”.
Lade processen forsætte og komme tættere og tættere på essensen:
”jeg”,
”j”,
”…”,
”  ”