Accept og psykologi (PDF-fil? Tryk her)

Det var med stor glæde, at jeg for et stykke tid siden hørte en psykolog kort omtale den 3. bølge indenfor kognitiv psykologi, hvor der bliver lagt vægt på accept af ens følelser og tanker fremfor at bekæmpe de uønskede følelser og tanker, hvilket frigør mange kræfter, som man tidligere har brugt på, som oftest forgæves, at få følelserne og tankerne væk.

ACT

På nettet kan jeg læse om ACT – acceptance and commitment therapy. Jeg ved ikke om det var den form for psykologi, som psykologen praktiserede, og det er heller ikke min hensigt med dette indlæg at advokere for en psykologisk retning, som jeg kun har læst om, men det er meget skønt at konstatere at grene af psykologien i høj grad bliver påvirket af spirituelle traditioner og tilgange.

De 3. bølger

Hvor den 1. bølge indenfor psykologi handlede om at få patienten til at ændre adfærd med fokus på menneskets ydre handlinger, så havde 2. bølge, den mere traditionelle kognitive terapi, fokus på at ændre patientens tanker, de indre handlinger. Begge bølger anses for at have en vis succes med deres forehavende men måske på en anden måde end forventet, da effekten ifølge flere studier ikke kan forklares med, at patienten i virkeligheden ændrer adfærd eller tanker. Dette har så ført til den 3. bølge af kognitiv terapi, hvor fokus er på, hvordan vi forholder os til vores tanker og følelser, og ikke på at vi skal ændrer dem. Der er flere former inden for den 3. bølge, bl.a. mindfulness og ACT.

En sund normalitet? 

Modsat i vestlig psykologi så baserer man sig i ACT ikke på en formodning om en sund normalitet, hvor mennesket fra naturens hånd er udstyret med en sund psykologi. Umiddelbart kan det måske lyder negativt, men det betyder ikke, at mennesket fra naturens hånd er usund men kun at vores psykologi, tanker og følelser ikke altid er sunde. I stedet for for eksempel at have den misopfattelse at alle vores tanker og følelser er sande, så kan vi i højere grad observere vores tanker og følelser og dermed hvile mere i den sunde del af mennesket,, som har disse tanker og følelser, men som ikke er dem.

Problemløsning

Evolutionært er vi udviklet med en god evne til at problemløse, hvilket oftest kan være fordelagtigt i den materielle verden, men hvis vi på sammen måde vil finde en løsning for at komme af med vores uønskede tanker og følelser, så kan vi meget let komme til at forstærke disse, fordi vi knytter os til dem samtidigt med, at vi bruger en del kræfter og ressourcer uden den ønskede effekt. Et godt eksempel på det kan være angsten for angsten som bliver et slags selvopfyldende profeti.

Ændre perspektiv

I den 3. bølge indenfor kognitiv psykologi arbejder man ikke med at reducere symptomerne eller at opdele i acceptable og uacceptable tanker og følelser, men på at ændre klientens perspektiv på sig selv og livet. I stedet for at se forskellige tanker og følelser som psykologiske symptomer, så kan de anses som harmløse psykologiske begivenheder som er en del af det at leve som menneske. Dette medfører en øget fleksibilitet, som giver flere muligheder i mødet med livets udfordringer.

Værdier

Ved at erkende og holde fast i de værdier som er væsentlige for klienten, så vil det også være lettere at rumme og tolerere ubehagelige følelser og tanker, som opstår selv om man lever sit liv i overensstemmelse med disse værdier. Det kan opstå i mange dagligdags situationer f.eks. som en forælder, der er bange for større forsamlinger, men som på trods af det vælger at møde op i datterens børnehave for at se hende optræde i et teaterstykke, da det er i overensstemmelse med vedkommendes værdi i udøvelsen af forældre rollen. Eller personen som vælger at uddanne sig til at blive terapeut på trods af angsten for at blive kritiseret, fordi det er et personligt ønske at bruge sine evner i at hjælpe medmennesket.

Inspiration

Som sagt så er den 3. bølge meget inspireret af spirituelle traditioner som buddhisme, og jeg oplever at mange af dens teser er genkendelige fra Eckhart Tolles eller Adyashantis lære, eller fra den mesterlære som jeg har fået hos Jivananda (www.hridaya.dk). Den er så videnskabeligt underbygget, hvilket kun er godt og også er med til at udbrede et mere værdifuldt og nuanceret syn på mennesket og livet til en større del af befolkningen.

Kilder til overstående er primært en artikel af Susan Møller Rasmussen, som på enkel vis forklarer om ACT, samt artikel af Rikke Kjelgaard som forklarer mere grundigt om ACT men også bruger flere psykologiske fagtermer.