Til minde om Ulrik Golodnoff (1948-2014)

Kære Ulrik. Hvem kunne vide at weekenden ville ende sådan, da du valgte at aflyse dit kursus i mit center og i stedet blive hjemme på Langeland? Tarotkortene ville i hvert fald ikke have fortalt dig det, for du havde altid bedt dem om ikke at vise dig den fysiske død. Nu tilbragte du weekenden sammen med din elskede Lotte, og luften var som altid fuld af dine kreative idéer, mens I sammen planlagde de næste kurser. Og så ville du afslutte weekenden med at fælde det træ, som endte med at fælde dig.

Inden da havde du ellers fældet mange problemer på din og i høj grad andres veje, når du oversatte tarotkortenes sprog til ligetil og nede på jorden ord, som alle dine tusindvis af kursister, kunder og messedeltagere kunne forstå. Få kunne som dig sige så meget med så få ord og skære ind til benet af et problem. Altid krydret med din omsorg og fantastiske, skønne humor, som fik det hele til at glide lettere ned. 
Det er svært at forstå, at din stemme ikke længere er levende i blandt os. Det er en ringe trøst, at din visdom og ord-jongelering lever videre i dine bøger, men dog en trøst som mange i tiden efter dig vil kunne få lærdom og glæde af.

Din rejse på jorden, som bragte dig over Grønland, Indien, USA, hvor du faldt over dit første sæt tarotkort, Katarernes land i Sydfrankrig og dit elskede kongerige på Langeland, endte i skoven. Som den smukke og underfundige skovtrold, du var, var det måske også det rigtige sted for dig at ende dit fysiske liv?

Kære Ulrik, tak for din livsglæde og engagement. Tak fordi du lærte mig tarotkortene at kende, så jeg kan give en flig af din viden videre.

Ære være dit minde, ære være din sjæl!