Ære være vores form

I mange sammenhænge kan man, og måske specielt kunne man, opleve en opdeling af livet. Enten fokuserer man på det umiddelbart synlige, vores kroppe, vores hjem og de materialistiske ting, som vi har i vores liv, eller også så fokuserer man på de mere usynlige ting som det åndelige, religiøse, følelser og indre værdier. På den ene side nonner og munke som går i kloster for ikke at blive forstyrret i deres forhold til Gud af det materialistiske, og på den anden side mennesker der går så meget op i deres kroppe, i deres økonomi eller i deres forstand, at der ikke er plads til andet end det, som kan ses og måles.

Jeg oplevede det i den alternative verden, og oplever det også nogle gange stadigvæk, at det enten var vores form eller det formløse, som var i fokus. Til kurser eller foredrag om spirituelle eller psykologiske emner var der i pauserne godt gang i cigaretterne, blev drukket mange kopper kaffe og spist godt med kager til, mens der blev talt om den 11. indsigt og meditationer, der bevidst eller ubevidst kunne bringe en væk fra kroppen. Eller til kurser om ernæring eller træning var der afholdenhed i pausen eller i vildeste fald mandler og rosiner, mens der blev talt om fastekure og eddike mødre, der kunne bringe en tættere på målet om den prefekte krop og sundhed.

Det var enten eller. Enten var formen det væsentligste og alt andet uvæsentligt, ellers var det omvendt.
Men som med mange andre forhold oplever jeg, at udviklingen heldigvis går i retning af, at det ikke opleves som modsætninger. Der kan stadigvæk være noget, som er det væsentligste i ens liv, men alt andet er så ikke uvæsentligt men relativt mindre væsentligt. Og der er en verden til forskel fra, at noget er uvæsenligt, og at noget er relativt mindre væsentligt. For med forankring i det, som man oplever som væsentligst, kan man møde alt andet med et genskin derfra.

Så når jeg oplever det formløse i livet, det som er dybere, end hvad vi ser på overfladen, som det væsentligste, så gør det ikke, at jeg tænker på kroppen, mit hjem, eller det som har manifesteret sig i mit liv, som uvæsentligt. Tværtimod så er det netop en del af den dybere helhed, som er kommet op til overfladen hos mig, så jeg kan ære det formløse ved at tage mig af formerne. Og samtidig kan formerne ofte lære mig noget om det, som er bag dem eller dybere end dem. Formerne kan være porte til noget større.

Så at tage sig af sin krop uden at fortabe sig i kroppen, at tage sig af sine ting uden at drukne i det materialistiske er at ære det formløse gennem formerne. Det er ikke et enten eller, for det er alt sammen en del af den samme helhed; det ene er bare overfladen, som bølgen, mens det andet er dybden, havet.

I dette nyhedsbrev har jeg valgt at fokusere på forholdet til vores former.
Hvordan vi kan strække kroppen, når vi har ondt i skuldre eller ryg.
Hvordan vi kan gå glæde af alle de smukke kålsorter, som naturen byder os.
Hvilke olier, som vi bedst kan bruge til at tilberede nærende mad.
Hvordan vi kan pleje os selv på alle niveauer, når stressen har rystet vores form.
Hvordan vi med små virkemidler kan afhjælpe fysiske skavanker.

Jeg håber du vil ære din form og mærke, at den er en uundværlig del af noget større.

Glædelig forår

Kærlig hilsen

Lars Henrik