Kronen (Pdf-fil? Tryk her)

Da jeg flyttede til København, boede jeg de første mange år af mit liv på Amager. Den gang var der stadig skibe, som skulle ind til Københavns havn, og som var så store, at broen gik op for at lukke dem ind, så selv om jeg kun boede 2-3 km. fra Københavns centrum, kunne jeg opleve at blive stoppet af broen, der var oppe. Måske var jeg på vej til Hovedbanegården for at nå et tog, og fordi jeg ikke ville spilde min tid (hvad det så end betyder…??) så jeg kom ofte halsende af sted på min cykel i sidste øjeblik, men på vej hen mod broen kunne jeg høre den høje alarmlyd og se de blinkende lamper på broen, der viste, at bommen var på vej ned, og broen på vej op.
Der var ikke noget at gøre. Lige som bilerne på de 6 vejbaner, så måtte jeg bare stoppe og vente.

Og pludselig blev der stille. Mange biler slukkede deres motor, og man kunne høre mågerne, der fløj i luften og skreg, mens en eller flere både, tilsyneladende, langsomt tøffede forbi nede på vandet, inden broen kunne lukkes ned igen, og der var skabt forbindelse til, at trafikken og det pulserende liv kunne strømme igen.

Eller blev det stille? Kunne man høre mågerne, den tøffende båd og stilheden bag ved, eller var det tankerne i hovedet, bekymringerne over at det (hele) nu ikke gik, som man havde planlagt, det skulle gå, musikken fra bilradioen, motoren der bare ventede på at komme i omdrejninger, som man kunne høre?

Broen er oppe i vores liv lige nu, mens Coronaen strømmer forbi. Hvad gør det ved os, hvad lytter vi til?

Når kriser kommer ind i vores liv, personligt eller kollektivt, så er det ikke kun broen der er oppe, låget til det kollektive ubevidste er også tilbøjeligt til at komme meget mere på vid gab, så det strømmer ud med frygt, egoisme, manglende overblik, ugennemtænkte handlinger og andre skygger.

Når kriser kradser kan det medføre megen smerte og lidelse. Det er vigtigt at have al mulig medfølelse for dem som det rammer.

Når kriser kradser er det også en mulighed for at komme ind bag ved hverdagsstøjen, ind til stilheden bag alle ting.

Krisen er en mulighed både for en retræte (som betyder at træde tilbage) og en mulighed for at blive fanget endnu mere af skyggesiderne. Mange af os vil opleve begge dele, at vi i perioder kan være glade ved at slippe hverdagens travle gøremål, og i andre perioder kan frygte om den nogensinde kommer tilbage, hverdagen med dens faste, trygge rutiner?

Så krisen kan støje gevaldigt og skabe frygt og uoverskuelighed, men den kan også gøre os opmærksomme på støjen, som vi har vænnet os til i vores hverdag. Og det kan let føre til spørgsmålet, om vi ønsker at leve i den støj?

Måske fører den også til, at vi beslutter at ville lave nogle livsstilændringer. Det kan være små, som at køre hjemmefra tidligere så man ikke behøver at halse afsted for at nå toget, men det kan også være meget større, som bunder i et ønske om at leve mindre bundet af materialisme og travlhed og have mere tid til de væsentligste ting. Det er et valg, som man tager personligt, og jeg har stor respekt for dem, som vælger at foretage ændringer.

Men selv livsstilændringer, som umiddelbart synes gode, kan være udtryk for, at vi forsøger at overdøve støjen med en anden støj. At vi glemmer eller ikke tør at lytte til stilheden bag alle ting. Vi kan have så meget fokus på at ændre ting, at vi ikke får lyttet bag om tingene.

Broen er oppe, og vi har bedre mulighed for at lytte til stilheden. Hvad sker der i dig, når du lytter til stilheden? Får du inspiration til at gøre noget? Får du inspiration til at ændre noget i dit liv? ”Tvinger” livet dig til at ændre noget? Mærker du et behov for mere væren?

Måske vil du forsat køre i din bil i den pulserende strøm, men du vil oftere være i kontakt med stilheden, mens du strømmer afsted?
Måske vælger du, at du ikke vil strømme afsted, som du hidtil har gjort og foretager også nogle ydre ændringer i dit liv?
Måske vælger livet på dine vegne, at du ikke skal forsætte som hidtil, og er du så parat til at tage imod det, som måske umiddelbart virker som en byrde, vil du overgive dig til det?
Vil du lytte til stilheden bag alle ting?

Corona betyder krone på latin. Kronechakraet er sædet for oplysning, visdom og spiritualitet. Det er den direkte kanal til lyset og det guddommelige. Det lyder jo umiddelbart dejligt og behageligt, men det kan også være en barsk omgang. Når det strømmer ind med lys, så bliver skyggerne mere tydelige. Al det, som er usandt, begynder at vakle. Vores fysiske tilstedeværelse bliver sat på en prøve.

Det kan være smertefuldt, i det store og i det små, for mange af os, og det er vigtigt at være medfølende og hjælpesomme overfor alle dem, det rammer, også os selv. Der er meget, som der skal tages af i den fysiske verden i sådan en situation, og det er vigtigt.

Men det må ikke overdøve det som er væsentligst: at være opmærksomme på at lytte bag om støjen og se hvad lyset peger på, selv når vi ikke har det godt, er bange og rystede.
At turde stoppe op, træde et skridt tilbage og lytte.

Deri er muligheden for at få skabt et mere sandt fundament bygget på væren bag vores gøremål.
Deri er muligheden for at den uindbudte gæsts tilsyneladende dystre og mørke byrder kan blive lysende gaver.