Stangtennis (Pdf-fil? Tryk her)

Hvis man gerne vil spille tennis men ikke har en tennisbane til rådighed, så kan man spille stangtennis: en snor med en tennisbold er sat fast til en stang, der er sat ned i jorden. Hvis stangen er godt fæstnet i jorden, så kan man nu slå til tennisbolden i alle mulige og umulige retninger, og den vil komme tilbage igen.

I vores liv er der også mange bolde i form af følelser og tanker, som hvirvler rundt i al verdens retninger.
Er du opmærksom på at have en stang i midten, som er forbundet både til jorden og i himlen?
Forstår du nytten af og idéen med at have fokus på centrering, på at mærke dit rolige anker når det stormer, som f.eks. nu med alle dønningerne fra Corona virussen, hvor ”bolden” kommer tilbage med ekstra hastighed og fyldt med alle skyggerne fra det kollektive ubevidste?
Stopper du ganske simpelt op flere gange i løbet af dagen og mærker dit centrum, f.eks. dit hjerte?

Bolden er også vigtig, og det er en del af livet at komme ud i hjørnerne, både i form af at man bliver væk fra sig selv, men også mere konstruktivt ved at man må tage sig af nogle ting, eller at man går i terapi for at ”reparere” på ting, som ikke er optimale, men hvis vi glemmer at have stangen som udgangspunkt, og dermed at komme tilbage til centrum, så vil vi ikke få meget nytte af vores reparation.

Samtidigt er det også vigtigt at huske på, at det at være centreret betyder ikke, at vi altid er i balance og total zen. En del af det at være centreret er også at vide, når en del af os ikke er centreret. Bevidstheden om ikke at være centreret kan være svær at acceptere, men den del af os, som kan være bevidst om det, er netop centreret, og derfor vil vi lettere kunne finde tilbage til vores centrum igen.

Så at være bevidst om at vi er ubevidste, at kunne tolerere at vi f.eks. har frygt, er en meget vigtig del af centreringen. Så når vi f.eks. er i frygt, så i stedet for at sige, at ”nu nytter det ikke noget, jeg kan ikke fokusere og være centreret, fordi jeg er i frygt, så derfor kan jeg lige så godt opgive og hive stangen op ad jorden”, så er det netop der, hvor det er vigtigt at turde mærke, at du ikke er centeret, fordi den del af dig, som mærker det, er centreret. Lad vær med at hive stangen op fordi du synes, at bolden er så langt væk, at det hele kan være lige meget. Bliv så meget ved stangen som du kan, så skal bolden nok komme tilbage igen på et tidspunkt.

Hvad er så stangen i vores liv, hvad er den lodrette akse, om hvilken det vandrette liv, vores daglige gøremål, kan udspille sig på en balanceret måde?
Den lodrette akse er kendetegnet ved at vi er i/får kontakt med livsenergien, Prana, Qi.
At vi får kontakt med et roligt og dybt åndedræt.
At vi får kontakt med eller er uden for tid.
At vi mærker os selv som hele og samtidigt som en del af en større helhed, forbundet og samtidigt hvilende i os selv.
Den lodrette akse er væren.

Man kan ikke gøre noget, som bringer en i kontakt med den lodrette akse, men der er nogle aktiviteter hvor der er større sandsynlighed for det: meditation, yoga, QiGong, Tai Chi, mindfulness, sang, dans, ophold i naturen, læsning, kærligt samvær, elskov, stilhed mm.
Der kan også være aktiviteter hvor der er sandsynlighed for at komme i kontakt med den lodrette akse, men på en mere overfladisk måde, f.eks. at se fjernsyn, at spise, specielt søde ting, alkohol, narkotika, fest, sex, ekstrem sport, situationer der påkræver ekstrem opmærksomhed mm.

Med de sidste aktiviteter lukker man mere af for den vandrette akse og ”glemmer bolden”, mens man med de første løfter sig op over den vandrette akse og er bevidst om centrum, mens bolden bevæger sig ud i verden.

Så stop op i hverdagen og mærk en lodret akse i dig. Se hvordan bolden svinger frem og tilbage i vores liv, men mærk også at du kan skabe en stang eller akse, som bolden kan have som forankring.