Stress og centrering (Pdf-version? - tryk her)
Mange er på vej tilbage til arbejdet og hverdagen efter en (forhåbentlig) dejlig, afslappende sommerferie. Fyldt op med god energi og parat til at besvare mails, tage telefoner, forholde sig til alskens spørgsmål og problemstillinger.
Eller er det nu også sådan? Måske er det modsat, måske er det svært at komme op i tempo igen, måske har du været så langt nede i gear, at det pludselig synes vanskeligt, ja umuligt at køre derudad i vanligt tempo? I hvert fald er der mange, som bliver stress ramt efter endt sommerferien, og i alt er der 430.000 danskere, som hver dag oplever alvorlige stress relaterede symptomer ifølge Stressforeningen (http://www.stressforeningen.dk/stress-og-statistik/).
Der bliver ofte sat lighedstegn mellem stress og travlhed, men stress er meget andet end travlhed.
For mig er stress når vi er splittede. Når vi ønsker at være et sted men er et andet sted - hvad enten det er fysisk eller mentalt – og det har stået på igennem længere tid.
Når vi er splittede, er vi ikke hele. Vi mister os selv, er ude af os selv. For mange af os bliver det en normal tilstand at løbe efter os selv og forsøge at indhente, ja hvad er det egentligt vi vil indhente? Ofte vil svaret være alle de ting, vi skal nå, at kunne få det hele til at hænge sammen, økonomien, familielivet, fritidsinteresserne, yoga, fitness og speltboller. Men er det nu også det, som det handler om, når vi oplever det, som om der er en, hvis ikke flere, hoppebolde, der hopper rundt inde i os og nægter at falde til ro? Måske er det noget dybere, vi jagter og tror, vi kan opnå ved at løbe efter noget? Følelsen af at være god nok? Håbet om at fange livet så det ikke passerer forbi? Frygten for ikke at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, så vi mister noget essentielt?
Og stress opstår som sagt ikke kun, når vi oplever at have travlt, men også når vi oplever at være tomhændede og udenfor. Når vi bliver arbejdsløse, uden kæreste, børn, karriere, succes osv.
Så langvarigt stress handler for mig om, at vi mister os selv og lader os trække væk fra vores centrum af noget udenfor os selv. Det kan være udefrakommende begivenheder, som påvirker os, dødsfald, ulykker, ændrede boligforhold, men også generelt at vi i for høj grad lader os styre af noget udenfor os selv, de normer vi oplever, at vi skal opfylde, alt det vi ikke må gå glip af, de kasser som andre tilsyneladende trives i, og som vi så også må prøve at passe ind i.
Som mennesker skal vi også lade os påvirke af omgivelserne, men vi skal i endnu højre grad lytte til og styre efter vores eget indre kompas. Et kompas er jo også påvirket af noget udefra men det er nogle mere blivende og absolutte værdier end dem, som vi lader os kaste rundt af i hverdagen.
I tarotkortene er et af trumfkortene Lykkehjulet, som beskriver Livets Hjul. Hvis vi er i centrum af hjulet, så vil vi stadig blive ført rundt og vi vil måske få nogle bumleture en gang imellem, men de vil altid være mindre, end hvis vi befinder os i yderkanten af hjulet, hvor vi let bliver rundtossede og mister retningssansen.
Vi må acceptere, at livet er bevægelse og forandring, men hvis vi er i centrum, vil vi kunne følge med og nyde livets tilblivelser fra en ro i os selv, hvor vi kan skelne mellem hvad der er væsentligt (=lig vores væsen), og hvad der er mindre væsentligt. Til forskel fra hvis vi er i yderkanten, hvor vi bliver kastet hid og did og lader os styre af det mindre væsentlige.
|
Lykkehjulet er det 10. trumfkort i tarotsættet og beskriver kulminationen på den fysiske rejse, hvor energierne jordforbindes og universets fundamentale orden accepteres. Kortet symboliserer balance og centrering. Vi kan gøre os fri af livets omskiftelighed ved at acceptere den og være centreret i hjulets midte. Så kan vi finde vores plads i livet og være i relativt harmoni i livets op- og nedture. Hvis vi er opslugt at det ydre jordiske liv, vil vi blive rundtossede af livets store svingture. |
Så når vi er stressede, ude af os selv, splittede og har mistet os selv, så handler det om at centrere i os selv. Ganske simpelt! Måske er det ikke simpelt at gøre, når hoppebolden tæsker løs inde i os, og vi er sikre på, at vi vil få et dopamin kick af belønning i hjernen, som vil gøre os evige lykkelige, hvis vi lige læser den næste Facebook opdatering eller når noget fra to-do listen, men selv om det måske ikke er let at centrere lige der, så er det vigtigt at mærke, at det er det, som det handler om, så vi ikke mister retningen. Det handler om at falde ind i os selv, mærke os selv, opsøge roen og det som er uforanderligt. Om det gøres med meditation, vejrtrækning, yoga, Qigong, musik, gåture, gode grin, dans, løb, læsning eller andet er ikke så afgørende, det vigtige er at skrælle den udefra kommende støj af og åbne op til den stille, indre stemme.
Så naturligvis er der mange andre og vigtige metoder, man kan bruge ved stress, og det skal man endelig gøre, og hvis de skal have nogen blivende effekt, så handler det stadig om, at de skal hjælpe os til at centrere.
Hvis vi tror, at vores lykke kun afhænger af, hvad der kommer til os udefra, så lægger vi i hjulets yderkant. Måske er vi lykkelige for en stund, men vi kan være sikre på, at det går ned ad bakke igen.
Hvis vi føler os halve og tror, at vi kun kan blive hele ved at få tilført noget udefra, så bliver vi stressede i vores evige jagt på, at noget skal fuldende os og gøre os komplette.
Mange af os lever privilegerede tilværelser fulde af muligheder, men er det nødvendigvis sundt og behageligt at spise samtlige 30 retter fra tag-selv-bordet? Ofte hører jeg argumentet om, at ”det jo er godt, sjovt eller spændende, så derfor kan jeg ikke fravælge det”, men så kører hjulet let i lyntempo ned ad stressens boulevard, for alle ting kan blive for meget af det gode.
Dette gælder i høj grad også i selvudviklingens verden, hvor kurser, terapier og øvelser hurtigt kan komme til at fylde alt for meget, hvis vi ikke mærker efter, hvad der er væsentligt for os. Formålet med kurserne, terapien og øvelserne skulle netop gerne være, at vi kan hvile mere og mere i os selv, så vi skal være opmærksomme på, at formen ikke kommer til at stå i vejen for det indhold, vi ønsker
Omvendt er det også godt og nødvendigt med en vis grad af spænding, og i perioder er det også godt at blive skubbet ud af vores centrum, for at finde ud af om vi bare sidder fast i noget, vi troede var vores centrum, men som bare var en ydre skal, der dækkede over en mangel på centrering eller et behov for en dybere centrering.
Så når hverdagen kalder, og du bare drømmer om det enkle liv med ferie, bølgesus og ikke større udfordringer end at skulle vælge imellem de mange forskellige is ved den lokale iskiosk, så mød enkeltheden i dig selv. Mærk din vejrtrækning, mærk hjertet som slår i din brystkasse, fald ind i dig selv, tag et skridt ad gangen (det er også svært at gøre andet…), observer hoppebolden inde i dig selv og husk at det i dig, som kan observere hoppebolden, ikke er hoppebolden, så selv om du måske kan føle dig helt rundt på gulvet, så er der også noget i dig, som ikke er ude af synk. Mærk det og byg den side af dig op.
Vi kommer alle ud for nogle bumleture og situationer, hvor det ydre liv trækker i os men ved at bygge kontakten til vores centrum op, så kan vi lettere blive stående i livets stormvejr. Og nyde solen fra en ro i os selv, når den skinner på os.
Foto af carl dwyer, FreeImages