Saturn og Plutos møde i Stenbukken (PDF-fil? Tryk her)

Blandt astrologer har det store samtaleemne det sidste års tid været Saturn og Plutos møde i stjernetegnet Stenbukken. Det er en proces som har været i gang siden foråret 2019 og som vil forsætte til efteråret 2020, men som kulminerer søndag d. 12. januar 2020, hvor de mødes helt præcist. Samtidigt er der også mange andre aspekter på stjernehimlen i ugen op til, som sammen med Saturn og Plutos møde gør, at det er en meget kraftig energi vi står midt i.

Saturn og Pluto er nogle af de ydre planeter i vores solsystem og derfor bevæger de sig langsomt rundt i dyrekredsen. Pluto, som er den yderste planet, eller rettere dværgplanet som den blev degraderet til for nogle år siden, er i gennemsnit 248 år om at komme gennem alle stjernetegnene, mens Saturn i gennemsnit er 29 år om det. Til sammenligning er månen 27 dage om en tur gennem alle stjernetegnene og solen et år. Det er altså langsomme bevægelser vi har med at gøre, når Saturn og Pluto mødes, og det sker også kun sjældent. Derfor vil det præcise møde d. 12. januar ikke nødvendigvis være en skelsættende dag, men de to planeters dans eller slåskamp med hinanden i de ca. 1½ til 2 år, hvor de er tæt på hinanden i Stenbukkens tegn, vil have mange langtidsvarende effekter, specielt fordi begge planeter er nogle meget dybdegående og langsomt virkende størrelser.

De er på hver deres måde grænsevogter på hver deres felt. Saturn for den fysiske verden med dens strukturer, begrænsninger og tid, og Pluto for den underjordiske verden med dens psykologi, underbevidsthed og skjulte kræfter. De er begge autoriteter på hver deres felt, og de kan føles meget skæbneagtige i deres indflydelse.

Saturn er den yderste planet, som man kan se med det blotte øje uden optiske hjælpemidler, så inden stjernekikkerten blev opfundet og man opdagede Uranus, Neptun og Pluto, blev den anset for at være den yderste planet. Dens energi er på samme måde, det er dens opgave at være den yderste grænse for det fysiske, nåleøjet man skal igennem for at få adgang til det overjordiske, portvogteren der skal sortere de(t) uegnede fra.

Saturns energi er at skabe struktur, disciplin og koncentration gennem tålmodighed og hårdt arbejde. Den indskrænker, begrænser og er meget fornuftig. Det er jo ikke det mest populære (i vor tid) og kan virke meget gammeldags og ugunstigt. Det kan også være energier, som kan være meget pessimistiske, depressive og følelseskolde, men det er vigtigt at huske på hvad formålet med koncentrationen og hindringerne i den frie udfoldelse er: det er at gøre os parate til at komme i kontakt med og drage nytte af den universelle visdom.
Vi bliver nødt til at have styr på det fysiske og kun have essensen med, hvis vi skal gennem nåleøjet til verdensaltet. Ligesom diamanten, der er skabt gennem millioner af års udsættelse for høj varme og enormt tryk, skal vi finde ind til centrum af vores eksistens som mennesker, før vi kan få kontakt til essensen af universet. Det er Saturn dybe opgave og derfor den hele tiden, som en irriterende bedstefar, stopper os i vores udfoldelse, hvis det ikke er sandheden, vi udfolder.

Pluto er den sidste, yderste og mindste (dværg)planet i vores solsystem. Når vi kommer i kontakt med den, så er det død og genfødsel, forvandlinger og fornyelse, vi bibringes med. Det er som et jordskælv, der river alt det usande og utidssvarende i vores strukturer ned, for at indholdet, kernen, frøet kan vokse frem med fornyet kraft. Da den bevæger sig så langsomt har den en meget stor påvirkning på det kollektive plan.

Så med min måde at se det på har begge planeter med sandheden at gøre, men hvor Saturn går vejen gennem den fysiske verden, hvor vi gennem tålmodigt arbejde skal finde ud af, hvad der er essensen at tage med, så vil Pluto gå gennem den underjordiske (eller overjordiske?) verden, hvor den ryster den fysiske verden for at se, hvad der er sandt nok til at blive stående. Hvor Saturn arbejder gennem struktur og det velafprøvede, så arbejder Pluto gennem nedrivning af strukturen og forvandling af det velkendte.

Planeterne mødes så i Stenbukken. Hver planet hersker over et eller flere stjernetegn, og Saturn er netop hersker i Stenbukken. Stenbukken er derfor kendetegnet ved mange af de samme ting som Saturn: den hårdt arbejdende, stræbsomme person, institution eller virksomhed, der bygger på stengrund og søger ansvar og magt. Stenbukken forbindes derfor også med de veletablerede virksomheder, offentlig administration og embedsværket. Der skal være styr på tingene. og det må hellere gå langsomt og sikkert end hurtigt og uovervejet.

Pluto har været i Stenbukken siden 2007-08, og den har med sine kraftige påvirkninger været med til at ryste vores økonomi og de samfundsmæssige strukturer. Samtidigt har den også været med til at større og større dele af befolkningen har sat spørgsmålstegn ved den måde, vi lever på, og de strukturer vi befinder os i. Er det nu også den måde, som vi i det store perspektiv ønsker at leve på? Er det muligt at skabe en større bevidsthed om den universelle sandhed? Har vi hele os selv med i vores måde at leve på? Drager vi nytte af livets skjulte kræfter eller lader vi os udnytte af dem?

Nu har Stenbukkens hersker, Saturn, også været i tegnet et par år, og nu mødes Pluto og Saturn altså i tegnet. Som altid når de store og på mange måder modsatrettede kræfter påvirker hinanden på en udfordrende måde på stjernehimlen, så har det ført til mange forudsigelser om katastrofer og dommedag, og perioden op til mødet - hvor der som sagt også har været mange andre kraftige planetpåvirkninger bl.a. har der været en fuldmåne med Pluto, Saturn, Merkur og Solen i konjunktion og Uranus er begyndt igen at bevæge sig direkte set fra jordens perspektiv – har jo globalt set også været kendetegnet ved konfrontationen mellem Iran og USA. I skrivende stund er eskaleringen af situationen tilsyneladende stoppet og der er faldet mere ro over parterne i konflikten, men på det længerevarende plan kan det sagtens være sådan, at det får en meget stor indflydelse på, hvem der er autoritet i området, og det geopolitiske billede kan sagtens vise sig at blive meget forandret.

Saturn og Pluto mødes ca. hver 35. år men det er 500 år siden at de sidst mødtes i Stenbukkens tegn. Det var i 1517, hvor Luther startede, hvad der senere blev til reformationen, og den førte til at den katolske kirke mistede meget magt. Den kirke, som før var meget fjern fra det almindelige menneske, og hvor gudstjenesten foregik på latin, blev i løbet af forholdsvis få år åbnet op for at langt flere i virkeligheden kunne være en del af aktiviteterne.
Meget taler for, at Saturn og Plutos konjunktion i Stenbukken også denne gang vil medføre, at magtfulde organisationer må give slip på (noget af) deres magt, og at lukkede institutioner bliver nødt til at åbne op. Det kunne måske også være en reformation af andre trosretninger, måske den muslimske? I hvert fald vil det være noget, som vil kunne mærkes i vores fysiske hverdag, når de to kraftige planeter mødes i jordtegnet Stenbukken.

På det personlige plan kan tiden også være meget rystende, specielt hvis planterne rammer noget i ens fødselshoroskop, og enhver rystelse er også en indbydelse til at komme dybere ind mod essensen. Hvad er mine dybeste motiver til det, som jeg gør, og den måde jeg lever på? Tør jeg se sandheden i øjnene? Hvad ønsker jeg skal være min indre autoritet?  Er der substans i mit liv? Tør jeg både at give slip på det usande, når livet ryster det væk og langsomt men sikkert bygge sandheden op ud fra min essens og ud fra de åbninger, som livet viser mig?

Det kan meget let være en tid, hvor vi forstærker bølgerne ved at blive fanget i drama og selvmedlidenhed ud fra det lille perspektiv, men vi skal prøve på at være centreret og se tingene i et større perspektiv hvad enten det gælder globale forhold som klimakrise, krige og uretfærdighed, eller det gælder på det personlige plan, hvor vores umiddelbare vilje må slippe, for at en større vilje kan arbejde igennem os.

Måske er et af formålene med tidens påvirkninger netop, at vi skal lære nye måder at administrere og tolerere de svære situationer på, ligesom en god affjedring i en bil, der kan absorbere og opfange ydre stød, således at de ikke bliver forstærket og skaber yderligere ulykker ude i verden? Det vil skabe en mere sand indre styrke ud fra et højere bevidstheds niveau. Vi må kunne favne den fred i det indre, som vi ønsker i det ydre. Det skal ikke ske ved at vi trækker os tilbage fra verden men ved at være meget opmærksomme på at få den rette energi med ind i hverdagens mange små handlinger.

Planeterne Jupiter og Neptun er også stærkt involveret i tiden med deres aspekter til Pluto og Saturn, og netop indflydelsen fra Jupiter og Neptun kan være med til at få de mere konstruktive sider af Saturn og Pluto frem, så vanskelighederne bliver set i et spirituelt perspektiv og mødt med et mere indfølende ønske om at lade energierne strømme mere frit og harmonisk.

Det kan let blive en kliche, vi har hørt så mange gange før, men tiden kalder i sandhed på, at vi kan være centreret i og handle ud fra hjertet.