
Anbefaling af bog: Lisbeth Tordendahl: ”Kål og kærlighed”
Midt i alle modelunerne og madtrends er det rart at holde en bog i hånden, som har sin grobund i en dybere viden og forståelse. Kål er blevet populært igen og tak for det, men lige så stor tak til Lisbeth Tordendahl for at dele ud af sin viden om kåls ernæringsmæssige fordele og de kreative muligheder, som kål tilbyder i madlavningen. For når Lisbeth guider, bliver vi guidet både med faktuel viden fra forskningen, som bliver sat ind i en større holistisk sammenhæng for det enkelte menneske og for kloden som helhed, men vi bliver også guidet med kogekonens og terapeutens viden, om hvordan ernæringen bedst bliver omsat i vores levende kroppe, og hvordan kål kan forvandles til farverige, lækre og vitale retter. Bag alle ordene, billederne og opskrifterne ligger der et menneskeliv af levet visdom, som er substansen i bogens kvalitet.
Bogen giver faktuel viden om alle kålfamiliens smukke medlemmer, og om hvordan de i historisk perspektiv er blevet brugt, ”misbrugt” eller overset. Tidligere var kål basiskost, en meget billig spise som forsynede de fattige og alle andre med næring nok til at komme igennem en lang, hård vinter. Som velstanden kom efter 2. verdenskrig, og gav os mulighed for at købe eksotiske frugter og grønt fra fjerne himmelstrøg, skete der det, som der oftest sker, når rigdommen giver os nærmest uendelige muligheder, nemlig at vi glemte det basale, og derfor blev forbruget af kål halveret i løbet af 70’erne og 80’erne.
Men heldigvis har de seneste års fokus på nordisk mad og lokale råvarer givet kål en meget fortjent revival i folks bevidsthed om mad og sundhed. Men en ting er at læse om kålens fortræffeligheder sundheds- og smagsmæssigt, som bogen bidrager flittigt med, noget andet er hvordan man får lavet om på sine vaner og får integreret kålen i sin hverdagsmad. Når man kommer sent hjem fra arbejde og bare vil have noget hurtigt mad indenbords, så er det ikke sikkert, at det er hvidkålshovedet, man tager ud af køleskabet, selvom kål netop ofte har godt af en kort tilberedning. Her er Lisbeths bog en stor støtte, ved at den gennemgår hver enkelt kålsort og giver inspiration til, hvordan den skal behandles, samt konkrete opskrifter hvor kålen indgår.
Opskrifterne er ikke de gamle bonderetter eller opdateringer af disse, men moderne fortolkninger af hvordan kål kan bruges i sammenhæng med andre gode grøntsager og sunde smagsgivere. Alle opskrifterne er selvstændige grønsagsretter som kan stå alene eller bruges sammen med korn, kød eller planteproteiner. Først gives der generelle råd til, hvordan man tilbereder og klæder sit kål godt på, derefter er der præsentation af hver enkelt kålsort (Lisbeth har 12, ja faktisk 13 forskellige kålsorter med!), både dens historie, udseende og generelle tips til tilberedning, derefter er der opskrifter hvor flere kålsorter indgår, og til sidst opskrifter hvor en kålsort spiller hovedrollen. Alt i alt 100 letforståelige opskrifter og meget smukke billeder dertil, som Lisbeth Tordendahl selv har stået for. Meget indbydende, smukt og smagfuldt! Jeg får nærmest lyst til at spise bogen, men det tror jeg nu ikke vil være så sundt, trods alt…
Så opskrifterne er lige til at gå til, men de er i høj grad også inspiration til, at man selv kan trylle videre med kål, og andre ingredienser som man har i køkkenet. Selv har jeg fået mange nye små idéer til, hvordan jeg kan bruge kål, og selvom nogle af opskrifterne i bogen ikke passer så godt til min fordøjelse, så kan jeg stadig hente inspiration fra dem og omsætte dem til anden mad. En kålsort som savoykål, som jeg tidligere ikke rigtigt har kunnet blive venner med i mit køkken, har jeg lært at forstå og bruge via opskrifterne men også så jeg er blevet inspireret til selv at være kreativ.
Hvis man ikke er så velbevandret i køkkenet, så kan man måske blive lidt forvirret over, at der ofte står angivet f.eks. 2 gulerødder eller en håndfuld skåret savoykål, men de ikke-nøjagtige angivelser er netop udtryk for, at det er et levende køkken, hvor det ikke er præcise gram angivelser, som er vigtige men det levende samspil mellem de forskellige råvarer. Så det handler om at kaste sig ud i det og lære råvarerne at kende ved snitte, tilberede og smage dem.
Ligeledes skal man også kunne tåle at støde på råvarer som miso, tamari, sojamælk og umeboshi uden at falde bagover, for Lisbeth har sin baggrund i det makrobiotiske køkken, og selv om det slet ikke er makrobiotisk mad, som hun præsenterer i bogen, så har hun taget de bedste ingredienser og smagsgivere med derfra og bruger dem flittigt i retterne. Men der er dog også en del retter uden disse ingredienser, så man behøver ikke at starte med et togt til den lokale helsebiks for at få glæde af bogen.
Som det nok tydeligt fremgår så kan jeg kun varmt anbefale at tage for sig af de gode retter, lade sig inspirere af opskrifterne på lækker, smuk mad og blive vejledt til et sundere liv ved hjælp af Lisbeths bog.
Du kan købe bogen på Lisbeths hjemmeside hvor du også kan finde andre inspirerende opskrifter samt råd og vejledning om sundhed.