Beskrivelse af et tarotkort: bægernes ridder (PDF?-tryk her)

Bægernes ridder viser en ridder der i roligt tempo rider hen imod en å, mens han holder et bæger frem for sig i sin højre hånd. Han har rustning på med, men hans hjelm er åben, så hans ansigt er synligt.

Ridderen repræsenterer ild energien, handlekraft, engagement, kreativitet og det vi brænder for. De røde farver på hans rustning forstærker ild energien.
Bægeret er vandelementet, følelser og stemninger i alle afskygninger, og fiskene og bølgerne på hans rustning samt åen, de er på hen imod eller skal til at krydse, forstærker vand energien.

Det er prins Charming, der er på vej ud i verden for at møde sin udkårne. Hvad enten det er en partner eller andre følelser, som han har lyst til at dyrke, så møder ridderen det målrettet, med åben pande og en rolig underbevidsthed (hesten). Der er gang i følelserne, og de vil vokse endnu mere frodigt over på den anden side af åen. I hvert fald så længe ridderen har lyst til at være med, for bag de besnærende ord og handlinger er der ikke vedholdenhed til at møde modstand eller at tage et dybere ansvar.
Så langt er udsynet ikke, det er lyst, nydelse og drømme der er i højsædet. Det er den skønne gnist, som får os til at glemme alt om i morgen.

Kortet blev også trukket som et billede på tiden, vi lever i.

Det er nærliggende at sige, at efter lang tid med Corona nedlukning og restriktioner så viser kortet et stort behov for at komme ud og nyde livet og gøre, hvad man har lyst til. Slippe ansvaret og gå målrettet efter hvad man føler efter lang tid med fokus på samfundssind og almenvellet.