Thymus og det indre smil (PDF version? - Tryk her)

Det indre smil er som en honningagtigt sekret, der kan berige og nære vores krop, både den indre og den ydre. Til forskel fra vrede som vil forgifte vores system. Ifølge traditionel kinesisk tankegang så er det indre smil forbundet med thymus/brislen.

Hos de fleste mennesker holder thymus op med at vokse i en tidlig alder (puberteten) og bliver mindre og mindre med alderen (1 % af den oprindelige thymus er normalt tilbage i 80 års alderen). Hos personer, der har dyrket Qigong eller anden dyb energimæssig aktivitet gennem et langt liv, svinder thymus mindre ind i størrelsen eller fortsætter ligefrem med at vokse. I den kinesiske lægekunst tillægges thymus stor betydning; den bliver også kaldt glædes kirtlen.

Den vestlige lægevidenskab er begyndt at få øjnene op for, at thymus spiller en stor rolle i immunforsvaret, og at thymus’ formindskede størrelse kan være en af årsagerne til den øgede forekomst af sygdomme, jo ældre vi bliver. Dele af lægevidenskaben tænker så, at ældre fremover kan få transplanteret ungt thymusvæv…

Der er mange videoer på nettet med en simpel øvelse til at bevare og forbedre thymus funktionen, f.eks. denne.

På den anbefales det bare at tappe på thymus men tidligere har jeg læst en bestemt rytme som man kan bruge:

Stå eller sid afslappet med ret ryg. Du kan evt. også ligge og lave øvelsen.

Med løs knytnæve eller spidserne af de let bøjede fingre starter du med at banke let (tap) midt på brystkassen (det er beskrevet meget fint i overstående video hvor det er man skal tappe). Den første lette banken er lidt hårdere, de næste to er lidt blødere. Der er en kort pause imellem.

Så rytmen er altså: en lidt hårdere banken – kort pause – to lidt blødere banken. Både den lidt hårdere og den lidt blødere banken skal være så hård, at der høres en let trommelyd i brystet. Den vibration, som opstår pga. trommen, er med til at forbedre thymus.

Fortsæt i mindst 20 sæt (á 3 banken) eller i maksimum 5 min.

I den vestlige (alternative) tænkning bliver det ofte fremført som vigtigt at have en positiv tænkning og tilgang til livet. Det er jeg absolut enig i, men hvad vil det sige at være positiv, og hvad er det, som skal være positivt? Er det at have et ydre smil på læberne nødvendigvis et udtryk for at være positiv? Ikke for mig. Nogle gange nærmest tværtimod.

Der kan hurtigt opstå en kultur i visse kredse, hvor det bliver en konkurrence at være positiv; den med det største smil vinder og har nok gjort sit hjemmearbejde bedst, tænkt mest positivt, spist den sundeste mad, lavet de fleste og dybeste Qigong øvelser, tiltrukket lykke og overflod.

Det ydre smil kan blive et forsvarsværk mod at møde alle livets sider, åbne op for den sårbarhed det også er at være menneske. Uden den åbning kan det være svært at få hjælp og give plads til at blive støttet af andre og af livet. ”Der er en ridse i al ting, det er sådan at lyset kommer ind”, som Leonard Cohen synger det.

Den åbning kan være svær at se, når det eneste, man bliver mødt af, er en skinnende perfekt facade, som ofte bunder i en overlevelses mekanisme udsprunget af, at man for mange gange er blevet såret og derfor nok skal klare alting selv – og smile imens, for ”de” skal i hvert fald ikke tro, at ”de” har fået én ned med nakken.

Men smilerynker er også rynker og ”forsvars” smil skaber også spændinger, som der er brug for at løsne op for. Det indre smil skaber ingen rynker eller spændinger. Man kan godt være i stor sorg, rasende vrede, uendelig bekymring eller skrigende angst, mens hjertet smiler.

Den ydre verden vil altid bevæge sig op og ned, frem og tilbage (også selvom der er nogle, der vil love dig evig, stabil ydre lykke), men den indre verden indeholder en anden, ja ro er måske det bedste ord, vi kan bruge, men dybest set kan ord ikke dækkende beskrive den indre verdens tilstand.

Se på et pendul; det bevæger sig frem og tilbage, nogle gange stille og roligt, andre gange hurtigt og voldsomt. Se så på enden af pendulet, der hvor det bliver holdt; her er der ro og ingen ydre bevægelse. Sådan er forskellen på det indre og det ydre liv.

Derfor er det vigtigt at skelne mellem det indre og det ydre smil. Ikke forstået sådan at der behøver at være en forskel på det indre og det ydre smil - kontakt med det indre smil vil ofte helt naturligt glide over i et ydre smil - men forstået sådan, at et ydre smil ikke nødvendigvis gør, at man har et indre smil, og omvendt.

Det ydre smil er vidunderligt, smittende og livfuldt – hvis det er et ægte smil – og er selvfølgelig meget vigtigt at huske på og opdyrke. Smil smitter og midt i en al for tung alvor eller fastfrosset sorg, kan det at smile, le og glædes være med til at løsne op. Men hvis smilet er et tillært forsvarsværk, kan det være en hindring for at smelte ind i livets nødvendige forvandlinger og lade det indre smil finde en ny livgivende ydre form.

At praktisere det indre smil er en simpel ”meditation/øvelse”: at mærke det indre smil i dig og blive ved det. I starten kan det være en hjælp at tænke på noget, som gør dig glad. På sigt er det godt at kunne kontakte det indre smil og mærke, at det er der uden nogen (ydre) grund.

Det kan også være en god øvelse at smile til/i organer og/eller hele kroppen.

Det indre smil er en naturlig del af Qigong og går som en rød tråd igennem alle øvelserne.