Yin/Yang Qigong – stilhed i bevægelse

QiGong nyhedsbrev d. 11. august

Kære alle

Har du lyst til at tage med til Kina i efteråret 2016? Så kan du allerede nu godt begynde at glæde dig og spare penge sammen for jeg er ved at arrangere den næste tur. 
Inden da har vi jo masser af tid til at nyde sensommeren og lave Qigong. Måske ved at komme til introduktion tirsdag d. 18. aug eller onsdag d. 9. september. Eller ved at tage et kursus i en stilart, måske DaMo stilarten som er på tilbud resten af året.

Alt det kan du læse nærmere om i dette nyhedsbrev, hvor jeg også fortæller om Qigong mester Robert Pengs bog.

Tak fordi du modtager mit Qigong nyhedsbrev.

Kærlige hilsner

Lars Henrik


Introduktion til Qigong tirsdag d. 18. august kl. 17-ca. 18.30 i Frederiksberg Have 
(bemærk ændret dato)

Træningen er en uforpligtende introduktion til QiGong, min undervisning og stilarterne, som jeg underviser i. Vi vil lave små øvelsessæt og Walking Gong. Alle er lette, harmoniske øvelser, som forener bevægelse, åndedræt og tankekoncentration. 

Træningen er gratis. Der kræves ingen forudsætninger for at være med så tag gerne dine venner, familie og kollegaer med.

Tilmelding er nødvendig på 22 15 16 31 eller pr. mail. 

I sommerhalvåret træner vi i Frederiksberg Have, og der er derfor ubegrænset antal pladser, så alle er velkomne, nye såvel som deltagere der har været med til introduktionen før. 
Børn er også velkomne til at træne med så længe de synes det er sjovt.

Vi mødes ved det kinesiske hus og går til et velegnet sted i nærheden og træner. I tilfælde af regn, kraftig blæst eller kulde, så bliver træningen flyttet til centeret. Ring i tvivlstilfælde.

Der er også introduktion til Qigong i forbindelse med Sundhedsdagene på Frederiksberg onsdag d. 9. sep. kl. 17. i Frederiksberg Have.


Kina tur 2016

Jeg er i gang med at planlægge en Kina tur i efteråret 2016. Alle detaljer er endnu ikke faldet på plads, men turen forventes afholdt fra lørdag d. 15.- lørdag d. 29. okt., altså henover efterårsferien.

Denne gang bliver turen et 10 dages ophold på Master Wans center i Beijing, hvor vi dagligt vil få Wai Qi (healing med Qi), akupunktur og fodbehandling. Vi vil også lave Qigong, meditere, deltage i cermonier, tage til parker, templer og andre steder med god Qi, samt besøge udvalgte turiststeder sammen med Master Wans søde og hjertelige personale. Vi bor og spiser de 10 dage på Master Wans center, hvilket er en del af den skønne oplevelse, da der en meget stærk og hjertelig Qi på stedet.
De sidste tre dage vil vi tilbringe på et hotel nær centrum, formentligt et hotel i Hutongerne (den oprindelige bydel i centrum) eller et andet gårdhavehotel. Her vil man f.eks. have mulighed for at være turist, mærke det kinesiske dagligliv og kultur samt slappe af, måske med en massage eller akupunktur behandling ude i byen. Vi kan også lave Qigong eller andre aktiviteter sammen alt afhængigt af den enkeltes behov.

Nærmere oplysninger om turen vil komme senere.

Den eksakte pris for opholdet vil først blive fastlagt i april eller maj, da den også vil afhænge af dollarkursens udvikling, men forvent en pris på ca. 13.000-15.000 kr. Dette inkluderer transport fra lufthavn til Master Wans center, ophold på dette med alt betalt (behandlinger, mad, dobbeltværelse mv.) samt ophold på et hotel i tre dage.
Det inkluderer ikke: 
Returbillet til Beijing (forventet pris ca. 4.500-7.000 kr.)
Visum til Kina (2015 pris:762 kr.)
Morgenmad, frokost og aftensmad under de tre dages ophold på hotel. Et måltid skulle koste ca. 20-50 kr. for et normalt, lokalt måltid og 100 kr. hvis man får et dyrt måltid.
Transport fra hotel til lufthavn (forventet ca. 100 kr.)
Evt. rejseforsikring.

Tillæg for enkeltværelse: forventet ca. 3500 kr.

Alle er naturligvis velkomne til at deltage på turen :-)
Hvis du ønsker at høre nærmere om turen eller tænker at du måske er interesseret i at deltage, så kontakt mig gerne. Man forpligtiger sig naturligvis ikke til noget før den eksakte pris er offentligtgjort og depositum er indbetalt til undertegnede.

Se mere om turen og Master Wans center her


Kurser i stilarterne og tilbud på DaMo Qigong

Jeg laver løbende kurser i stilarterne, når jeg har fået samlet 3-4 personer. 
Kurserne er med få deltagere og de bliver afholdt på tidspunkter som passer de interesserede, så det kan både være formiddag, eftermiddag/aften eller weekender. På kurset lærer man grundigt øvelsene samt om Qigong generelt, og man får udleveret et kompendium så man efterfølgende kan lave stilarten derhjemme selv. 
Hvis du er interesseret i at lære en af stilarterne så giv mig en uforpligtende tilbagemelding og vi ser om vi kan finde ud af en god løsning for dig.

Prisen for et kursus er 1300 kr. Igennem den seneste periode har der været mest interesse i at lære Duft Qigong og BaGua mens der har været mindre interesse for DaMo. De er alle tre skønne stilarter med hver deres charme og styrker, og for at DaMo ikke skal glemmes helt har jeg besluttet at give rabat resten af 2015 således at man kan deltage i et DaMo kursus for 1000 kr. Dette gælder både for dem der skal lære 1. del, Nei Dan, de indre øvelser, og for dem som har 1. del og som nu ønsker at lære Wai Dan, 2. del, de ydre øvelser.

Du kan se video med stilarterne her og læse nærmere om dem her 


Træning i stilarterne

Når du har deltaget i et kursus i en stilart, så kan du vedligeholde og udbygge din kendskab til stilarten ved at være med til træningssamlingerne. Samtidigt vil du også opleve at der er en meget stærkere Qi, når vi træner sammen.
Følgende træninger er planlagt (varighed 1½ time):

BaGua: Første tirsdage i måneden kl. 10: d. 1. sep, 6. okt., 3. nov., 1. dec.
Sidste onsdage i måneden, ulige uger kl. 17: d. 26. aug., 23. sep., 21. okt. og 18. nov

DaMo: tirsdag d. 15. sep. kl. 17, onsdag d. 7. okt. kl. 15.15, mandag d. 2. nov. kl. 17, onsdag d. 2. dec. kl. 15.15

Duft QiGong: Mandage kl. 15.15 d. 24. aug., 21. sep., 19. okt., 16. nov.

Pris: 65 kr. pr. gang, 5 gange til 300 kr. eller 10 gange til 550 kr. (kontant, overførsel via mobilpay eller til 5470-0987925). 

Husk at tilmelde dig træningen senest dagen før.

Antallet af træninger i de forskellige stilarter er IKKE et udtryk for mine præferencer men for den nuværende interesse. Jeg laver meget gerne flere træninger i DaMo og Duft stilarterne hvis der er interesse for det. Tidspunkterne kan ligeledes tilpasses efter hvornår det passer deltagerne bedst.

Du har mulighed for at blive skrevet op så du får besked et par dage før der er træning i din stilart.


Anbefaling af bog: Robert Peng: "The Master Key"

The Master Key er øvelser der åbner op for at skabe Qi flow i vores 3 Dan Tian'er og centralmeridianen. The Master Key er også titlen på den bog af og om Robert Peng, som fortæller om hans utrolige energi- og livsoplevelser. Oplevelser som kan virke fjernt fra vores andres potentiale men hvis man ikke lader sig distrahere af det, så formidler bogen en indefra og ud oplevet vitalitet og visdom, som kan berige vores liv og evt. Qigong praksis.

Læs mere om bogen her

Facebook  KropsÅnd på Facebook

Oversigt over aktiviteter 

 

Introduktion til Qigong (I Frederiksberg Have hvis vejret tillader det; ellers i centeret)

Tirsdag d. 18. aug. kl. 17 (bemærk ny dato!)

Onsdag d. 9. sep. kl. 17

 

Træning i stilarterne (1½ time):

BaGua: tirsdage kl. 10: d. 1. sep, 6. okt., 3. nov., 1. dec

Onsdage kl. 17: d. 26. aug., 23. sep., 21. okt. og 18. nov

DaMo:  tirsdag d. 15. sep. kl. 17, onsdag d. 7. okt. kl. 15.15, mandag d. 2. nov. kl. 17, onsdag d. 2. dec. kl. 15.15

Duft: mandage kl. 15.15: d. 24. aug., 21. sep., 19. okt., 16. nov.

 

Læs tidligere artikler om QiGong og TCM her