QiGong Nyhedsbrev d. 18. januar
Kære læser af Qigong nyhedsbrevet.
Så kom vi ind i 2020 og selvom lyset så langsomt titter mere og mere frem på vores nordlige breddegrader, så er det stadig en mørk og kold tid.
I de 5 elementer, eller 5 forvandlinger som de mere dækkende også kaldes, er vinter perioden Vand elementet. Det er det mest Yin element i løbet af året. Det er frøet, der hviler sig i sit vinterhi, inden det skal spire ud i lyset. På samme måde er vinteren en invitation til os om at finde vores essens, som er uafhængig af ydre omstændigheder, og handle ud fra den, når tid er.
Vinteren er nyrernes tid og det kan være godt ofte at massere eller banke blidt på lænden, for at styrke dem i den kolde tid. Varme supper, specielt supper kogt på marv og ben, gryderetter og varme drikke, ja alt hvad der på sund vis kan varme os helt inde i knoglerne, er nyttige for at balancere den kølige Yin Qi. Og så naturligvis QiGong og andre vitale bevægelser.
QiGong kan du prøve til min introduktion fredag d. 31. januar eller til en træning. Det kan du læse mere om i dette nyhedsbrev hvor jeg også skriver lidt om Rottens år som vi i Kinesisk tradition er på vej ind i.
Må du nyde vinteren og dens indfoldede visdom
kærlig hilsen
Lars Henrik

Introduktion til QiGong fredag d. 31. januar
Der er gratis introduktion til QiGong fredag d. 31. januar kl. 16-17.30 i Behandlerkollektivet på Holger Danskes Vej 3B, Frederiksberg. Her er der mulighed for alle til at stifte bekendtskab med QiGongens spændende univers. Vi vil lave nogle småøvelser, og uddrag af de 3 stilarter som jeg underviser i, og jeg vil også kort tale lidt om teorien bag QiGong.
Øvelserne kan udføres af alle og alle er velkomne så inviterer gerne venner med.
Husk dog tilmelding til 22 15 16 31 eller larshenrik@kropsaand.dk
Kursus i stilarten BaGua
Der bliver afholdt kursus i BaGua stilen i løbet af februar måned. Når jeg har samlet 3-4 interesserede så finder vi sammen tider hvor vi alle kan. Kurset bliver formentligt afholdt over 3 dage med ca 3 timer hver dag. Iøbet af kurset så lærer du øvelserne grundigt og du får udleveret et kompendium med tekst og tegninger med øvelserne. Kurset koster 1400 kr.
BaGua er en meditativ stilart med smukke, graciøse bevægelser. Det er en moderne, fleksibel stilart, hvor man selv kan være med til at bestemme hvilke øvelser og hvor længe man vil træne hver gang. Du kan læse nærmere om stilarten her eller se video her
Hvis du er interesseret i at lære stilarten, eller hvis du gerne vil genopfriske den til halv pris så kontakt mig.
Kinatur 2020
Det kan til tider være lidt langsomt med kommunikationen med Master Wans center i Beijing så jeg har endnu ikke den endelige pris for turen. Jeg ved at det bliver i uge 42 og 43 i 2020 og at vi vil opholde os på Master Wans center i den vestlige del af Beijing, hvor vi hver dag vil få behandlinger, lave QiGong, deltage i meditationer og ceremonier, spise skøn og velsmagende mad og meget mere sammen med Master Wans søde og dygtige personale. Vi vil også tage 3 dage til DaTong hvor vi bl.a. vil besøge Yunganggrotterne med de tusindvis af udtryksfulde Buddhafigurer.
Prisen på opholdet er som sagt endnu ikke fastlagt endnu, men forvent ca. 16.000-18.000 kr. alt inklusiv for ophold på dobbeltværelse. Dertil skal man selv købe flybillet til Beijing, hvilket ca. koster 5.000-6.000 kr.
Du kan læse mere om opholdet her
Kinesisk nytår
Det nye år starter i Kina ved første nymåne efter vintersolhverv, hvilket i år er d. 24. januar om aftenen dansk tid. Vi går så ind i Rottens år, eller mere præcist Metal Rottens år, år 4717.
Rotten er det første af de tolv dyr i den kinesisk tradition og derfor symboliserer det også en ny begyndelse. Til forskel fra i Danmark, hvor rotten betegnes som et skadedyr, dog et skadedyr som rottebekæmpere har stor respekt for, så er rotten højt respekteret i Kina, hvor den anses for at være kløgtig, fantasifuld og nysgerrig. Et menneske født i rottens tegn er god til at observere, "læse" andre mennesker og have overblik. Som sagt er rotten det første tegn i kinesisk astrolog og derfor er det også en ny start, som skal understøttes af en oprydning i de gamle efterladenskaber.
Rottens faste element er vand, men i 2020 er det metal, som er knyttet til rottens år. Det er kendetegnet ved ambitioner, beslutsomhed, fremskridt og vedholdenhed. Det skulle være et år fuld af muligheder og en ny start, også på det globale plan hvor det kan vise sig som kraftige omvæltninger.
Overstående har jeg læst om på Kina informations siden hvor man kan læse mere om Metal rottens år
Hvis du gerne vil læse mere om hvilket tegn du er født i så kan du tjekke det her. Men husk på at ligesom når man kun taler om sit stjernetegn i vestlig astrolog, så er det også kun en lille del af det store billede i kinesisk astrologi at sige at man er et dyretegn. I vestlig astrologi er de andre planeter og aksernes placering også af stor betydning, og i kinesisk astrologi er der også mange andre elementer som spiller ind. Det kan du læse meget mere om på den informative side.
Træning i stilarterne.
Det er dejligt for mig at træne stilarterne. Det er med til at styrke mit helbred og optimere mit arbejde som kropsterapeut. Med til at give mig ro og jordforbindelse, når jeg lader hverdagen hive og slide for meget i mig. Med til at forbedre min sensitive fordøjelse. Samtidigt er det nogle smukke øvelser, som jeg gerne vil give videre.
Derfor holder jeg gang i træningen, også selv om der ikke er så mange deltagere, og derfor tilbyder jeg træning 2 gange om måneden i alle stilarterne, en eftermiddag og en formiddag.
Hvis du ikke har lært stilarten på et kursus, men gerne vil prøve den, så kan du deltage en gang gratis til træningen, men husk tilmelding.
BaGua: Tirsdage kl. 9.30-11.00: 11. februar 10. marts 14. april 12. maj 9. juni
Mandage kl. 16-17.30: 27. januar 24. februar 23. marts 27. april 25. maj 22. juni
DaMo: Mandage kl. 16-17.30: 20. januar 17. februar 16. marts 20. april 18. maj 15. juni
Torsdage kl. 11.40-13.10: 6. februar 5. marts 2. april 7. maj 4. juni
Duft QiGong: Mandage kl. 14-15.30: 20. januar 17. februar 16. marts 20. april 18. maj 15. juni
Torsdage kl. 10-11.30: 6. februar 5. marts 2. april 7. maj 4. juni
Overstående datoer er med forbehold for ændringer og aflysninger.
|
KropsÅnd på Facebook
Overblik over aktiviteter:
Introduktion til QiGong: Fredag d. 31. januar kl. 16-17.30
Træning i stilarterne (for øvede)
BaGua: Tirsdage kl. 9.30-11.00: 11. februar 10. marts 14. april 12. maj 9. juni
Mandage kl. 16-17.30: 27. januar 24. februar 23. marts 27. april 25. maj 22. juni
DaMo: Mandage kl. 16-17.30: 20. januar 17. februar 16. marts 20. april 18. maj 15. juni
Torsdage kl. 11.40-13.10: 6. februar 5. marts 2. april 7. maj 4. juni
Duft QiGong: Mandage kl. 14-15.30: 20. januar 17. februar 16. marts 20. april 18. maj 15. juni
Torsdage kl. 10-11.30: 6. februar 5. marts 2. april 7. maj 4. juni
Overstående datoer er med forbehold for ændringer og aflysninger.
Ønsker du at læse tidligere artikler om QiGong relaterede emner? Tryk her
Ønsker du at læse mit generelle nyhedsbrev? Tryk her
|