Kære alle
Jeg håber du kan holde humøret oppe og bevare roen i disse tider hvor vi alle er påvirket af Corona situationen.
Det vigtigste for mig i den situation er at udtrykke medfølelse med dem som bliver hårdt ramt af krisen, helbredsmæssigt eller på anden vis.
Nogle gange indeholder kriser også muligheder som vi ikke kan se med det samme, men uanset hvad så kan det være meget hårdt undervejs og stor omsorg for det.
For mig har det betydet at jeg har måtte lukke mit arbejde ned som kropsterapeut, underviser hos Totum og Qigong undervisningen.
Jeg har dog besluttet at live streame QiGong undervisning, så du har mulighed for at træne hjemme hos dig selv.
Det er gratis at deltage og du behøver ikke at have lært stilarten for at være med.
Du er også velkommen til at invitere andre til at deltage
Foreløbigt har jeg planlagt følgende dage, og jeg opdaterer på denne side hvis jeg planlægger flere:
Mandag d. 30. marts kl. 16: BaGua Qigong
Torsdag d. 2. april kl. 10: Duft QiGong
Fredag d. 3. april kl. 10: DaMo Qigong
Det tager ca. 1½ time.
Undervisningen bliver primært lagt an til dem som har lært stilarten, men jeg vil give lidt ekstra vejledning hvis der er deltagere som ikke har prøvet stilarten før, og alle vil uden problemer kunne udføre 80-90% af øvelserne.
Hvis du vil gerne vil deltage så send mig en mail til larshenrik@kropsaand.dk.
Jeg sender dig så et link som du kan komme ind på uden at skulle downloade noget eller oprette konto.
Selvom du ikke er den store computernørd, så er det relativt let at deltage, og jeg sender en vejledning med hvordan du skal gøre.
Jeg er ikke den store computer haj, og livestreamingen er hjemme fra min stue, så bær over med mig hvis der kommer "udfald" og det ser lidt amatøragtigt ud. Om ikke andet så kan vi da grine os til en god Qi :-)
Du kan evt. læse om og se video med stilarterne her
Jeg glæder mig til at lave Qigong sammen med dig.
Og til at vi kommer ud på den anden side af Corona krisen
Kærlig hilsen
Lars Henrik
Kina rejsen udsættes til 2021
Pga. Corona krisen udsætter turen til Master Wans center i Beijing til uge 42 og 43 i 2021.
Det er jo langt ude i fremtiden og specielt nu i så usikre tider hvor det er svært at overskue hvad der sker i morgen.
Men hvis du tænker at du kunne være interesseret i at deltage så giv mig en uforpligtende besked og jeg vil opdatere dig når jeg ved mere.
Foreløbig kan du læse mere om rejsen her