Kære læser
Det er, som om mange mennesker står i et mellemrum.
Mellem normal tilstand og Corona tilstand.
Mellem krise og muligheder.
Mellem gammelt og nyt.
Mellem fokus på at leve efter dybere værdier, et dybere kald, og frygten for hvad der sker, hvis man slipper det vante.
Jeg husker, hvordan det hele pludselig blev kastet i luften i foråret, da Corona satte vores hverdag i undtagelsestilstand, og ingen rigtigt vidste, hvor det landede.
Det er der stadig ingen, som gør.
Og det, vi så let glemmer, er, at det er der dybest set aldrig nogen, som gør. Heller ikke når vi har ”normal” tilstand.
Jeg husker min egen bølgen frem og tilbage, mellem at det, det ene øjeblik, var dejligt at få rum til alle de ting, som hverdagen (tilsyneladende) ikke gav plads til, og det næste øjeblik var rummet fyldt med frygt for og tanker om, hvornår det mon ville ende?
Jeg mindes de klare solskinsdage, hvor jeg pludselig oplevede at kunne høre stilheden bag det hele. Pudsigt at kunne høre stilheden, men det var sådan jeg oplevede det, stilhedens rummelige fylde blev helt mærkbar.
Normalt er det oftest fraværet af stilhed, som er til at høre. Larmen, støjen, tankerne, fødderne der løber mod det næste, der skal nås.
Normalt er alt det, som fylder, ting.
Materielle ting, som vi kan røre ved, købe, sælge, udveksle. Nogle af dem skønne ting, andre mindre værdifulde, men alle sammen ting.
Men ting er meget mere end det. Det er alt det som fylder op inde i os.
Tanker og følelser. Fortid og fremtid. Identiteter og status. Succes og fiasko. Forsøg på at få planer til at lykkes og forsøg på at få planer, der er lykkes, til at blive ved med at lykkes…
Det er, som om noget i os holder fast i ting for ikke at falde ned i at være ingen ting. Falde ned i mellem rummet mellem ting.
Men ligesom jeg stod der en lysende dag i foråret og oplevede at kunne mærke bag om tingene, så er vi alle givet muligheden for at mærke, at der er mere end ting. Der er også rum.
Hvis vi ser os omkring i det rum, vi er i, så vil vi givet opdage, at der er mange ting, men de ting er i et rum.
Hvis vi ser op på en smuk nattehimmel, så ser vi måske månen, stjerner og andre ting, men vi glemmer så let, at der også er rum.
Når vi mærker på vores egen krop, så synes den så fast og solid, men den består af atomer, som primært består af rum.
Ja, det lyder utroligt, men jeg har læst en udregning af, at hvis vi fjernede al tomrummet i alle mennesker på jorden, så ville hele menneskeheden fylde som 3 sukkerknalder, så lidt fast stof er der i os!
På http://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/fysik/rum_i_stoffet/ kan man læse den videnskabelige begrundelse for den påstand, men det vigtige står bare tilbage:
vi er meget mere end ting, stof, materie. Vi – og alt andet - er primært rum.
Et rum som er ingen ting, men som ikke er et gabende tomrum men et vibrerende felt af liv og fylde.
Så mange mennesker og i min oplevelse hele menneskeheden står i mellem rummet mellem fylde med ting og fylde af liv.
Spørgsmålet er, om vi tør læse mellem linjerne, tør sanse rummet, hvori tingene sker og udfolder sig. Ikke som en fravælgelse af ting men som en bevidsthed om, at ting kun er relativt vigtige, og at den største glæde af ting får vi ved at være bevidste om rummet.
At stå der i mellem rummet kan være meget svært. Tingene og vanerne har det med at trække i os, og vi kan let blive trukket med, men det er som om, at mange har mærket tomheden i kun at være i tingenes verden.
Derfra kan der opstå et helvede af en opsplitning mellem det, som har åbnet sig op og en manglende formåen til at være til stede i det rum.
Frygt, angst, stress, vrede, sorg, spændinger, sygdomme, psykiske diagnoser, ubalancerede ambitioner, kamp, krig, opgivenhed, depression, dramatiske følelser, firkantede tanker, ja alt muligt bliver fyldt ind i tomrummet for at lukke mellem rummet, for at lukke af for åbningen.
Det er alt sammen så menneskeligt og ikke en personlig fejl.
Det er alt sammen noget, jeg kender fra mig selv i min egen dagligdag.
Men måske er det muligt at stoppe op og lytte bag om støjen?
Måske er det muligt at være til stede, mens vores sind og følelser reagerer, uden at følge med dem men i stedet være med dem?
Måske er det muligt at være centreret i hjertet, mærke at der er rum, også til de ting?
Mit nyhedsbrev fortæller om mellemrummet ud fra forskellige vinkler.
Ud fra at jeg tilbyder et kursusforløb for kropsterapeuter, der har lært og er dygtige til mange ting, men måske savner at komme bag om tingene.
Ud fra en bog jeg har læst om virus, bakterier og andre mikrober, som danner et økosystem, der primært understøtter os mennesker.
Ud fra planeternes bevægelse i himmelrummet, hvor der er fokus på en slags overgang fra jordtegnet Stenbukken til lufttegnet Vandbæreren.
Ud fra en fin video som Jivananda har lavet om at leve centreret i hjertet.
Må du og dine kære få en glædelig jul og en god start i det nye år.
Må du nyde alle de skønne ting, som livet byder dig og må du ikke mindst være bevidst om det rum, som livet altid er.
Kærlige hilsner
Lars Henrik, tlf. 22 15 16 31
