Lad kroppen være porten til noget større

Giv slip - Nyhedsbrev april 2021

Kære læser.

Der er mange ting i luften.

Forår. Coronavirus. Forhåbninger. Træthed. Meninger om Corona virussen. Restriktioner. Meninger om restriktionerne. Frygt. Undren. Forundring. Frihed. Fordybelse.

Foråret er altid tid for, at der kommer meget frem til overfladen, og at der bliver ryddet op i gamle ting. Det virker som om at ekstra meget kommer frem i disse tider, og ekstra meget bliver vendt og drejet.

Sådan er det, når vi bliver ramt at kollektive begivenheder, det frisætter kollektiv energi. En begivenhed kan trække mange gamle ting med sig, ting som har meget lidt eller ikke noget med begivenheden at gøre, men som bliver udløst af begivenheden.
Sådan har det også været med Corona virussen og alle dens følgevirkninger. Jeg synes, det kan være svært at holde tungen lige i munden og ikke blive revet med af den tsunami som er fulgt efter rystelsen. Og det gælder både den massive strøm, der kommer fra officielt hold og fra mere alternative sider, hvor man har stærke holdninger om sagen.

Jeg har ingen stærke holdninger til Corona virussen eller håndteringen af den. Jeg har naturligvis mine meninger, men jeg kender ikke sandheden. Det er sjældent, at vi tør sige det højt, men er der mon dybest set nogen, som gør det? Det varer nok et par år, inden det bedre er muligt at kaste et klarere lys over situationen og danne sin holdning på et mere oplyst grundlag.  

Men selvom det er sådan, så kan vi stadig godt lytte til vores sunde fornuft. Lytte indad og træffe nogle sunde valg. Det kan være svært, når der er meget larm fra omgivelserne, men det er muligt.
Vi har alle en medfødt visdom i os, og hvis vi har arbejdet bevidst med vores sundhed, så har vi også opbygget denne visdom, som ikke er en mental viden men mere en lagret energi eller sansning, som vi kan bruge som kompas, når stormen gør det svært at finde en retning.

For som sagt så frigør en kollektiv begivenhed mange kollektive ting, som ikke direkte har noget med denne begivenhed at gøre. Måske er du blevet ramt af frygt pga. situationen, men den frygt er så blevet mangedoblet, fordi det hvirvler rundt med frygt i den kollektive energi.

Der kan det være vigtigt at stoppe op og mærke, hvad der er din egen frygt, og hvad der mere er en frygt, som er påført udefra. Vi bliver nødt til at tage så meget som muligt ansvar, for hvad der sker i os, for ikke i unødvendig grad at lade vores skygger blive kastet videre ud i verden.

Polariseringen i holdningerne kan også let gøre, at vi bliver revet ud af vores centrum. Der kan det nytte at forsøge at indeholde polariteterne og se, om begge parter mon ikke kunne have en pointe, uden at man af den grund mister sin evne til selv at danne en mening og stå ved den.

Men kollektive begivenheder er også muligheder for kollektive åbninger. Mulighed for at se livet i et større perspektiv. Mulighed for at være åbne og undrende, slippe hvad vi har lært og lade os guide. Så vil vi ofte møde den konstruktive angst i mødet med noget, som er større end os selv, men også komme ind i en tilstand hvor der er plads til meninger og emotioner, men hvor de ikke er så vigtige. Det, som er absolut vigtigt, er det rum, som vi opdager, hvis vi tør at give efter og lade vores begrænsninger blive revet ned.

Men inden det risikerer at blive alt for flyvsk, er det vigtigt at komme ned på jorden igen. Der hvor vintergækker, påskeliljer og erantis pibler frem og viser, at livet selvfølgelig stadig er levende.

Jeg har ingen supermans historier at fortælle fra Corona-tiden. Ingen produkter jeg kan fremvise, eller store forandringer jeg har gennemført. Jeg er stået op hver morgen og er gået i seng igen hver aften. Nogle dage har jeg været i ro og mærket rummet, andre dage har jeg oplevet forvirring og fortvivlelse. Nogle dage har jeg ryddet op i gamle gemmer, andre dage er jeg blevet overmandet af alt det, som har gemt sig i mit sind. De fleste dage har jeg mediteret, lavet yoga eller QiGong, og nogle dage har jeg mærket livskraften, når jeg har gjort det, andre dage har det været som at banke på en lukket dør, hvis der overhovedet har været nogen dør at finde.

Nu er luften fuld af lys og forår, en ny cyklus begynder, og måske er samfundet også ved at lukke op? I hvert fald kan jeg i skrivende stund tilbyde konsultation og behandling igen efter påske, og der kommer også gang i undervisningen hos Totum og så småt også i min QiGong.

Al det og meget mere kan du læse om i mit nyhedsbrev.

Tak fordi jeg må skrive til dig.

Med ønsket om at også du må vokse i disse tider.

Kærlig hilsen

Lars Henrik


Behandling igen efter påske

Så er det glædeligvis muligt for mig igen at tilbyde konsultation og behandling igen efter påske :-). Du er derfor meget velkommen til at kontakte mig for at booke en tid ved at ringe/sms til 22 15 16 31 eller skrive til larshenrik@kropsaand.dk.

Der kan være skabt mange spændinger, frustrationer, frygt, bekymringer og indelukket energi i løbet af det sidste års tids nedlukning. Der har været meget fokus på sygdom, virus, afstand og det har skabt megen usikkerhed og har hvirkvlet op i mange svære kollektive energier. 

At få bevæget kroppen og cirkuleret energien, aktiveret det dybe åndedræt, møde sig selv og måske få sat ord på hvordan man har haft det, kan gøre en verden til forskel i udfordrende tider.
Jeg er derfor glad for igen at kunne tilbyde min assistance til det.

Der vil dog være nogle retningslinjer, som skal overholdes i forbindelse med konsultationen. Jeg opdaterer løbende om de gældende restriktioner her.



Nærvær

"Nærvær betyder ikke, at vi har det på en bestemt måde, nærvær betyder, at vi er med den måde, vi har det på.
Nærvær er at møde os selv.
I det øjeblik vi opdager, at vi ikke er nærværende, så er vi nærværende!
Sindet kan have svært ved at acceptere, at det er så simpelt, men længere er den ikke."

Læs hele artiklen her


 

 

Refleksioner over Corona og følgerne deraf

Er det muligt at få nogle flere nuancer i synet på Corona, være opmærksom på at undgå polariseringer og se det hele i et større perspektiv?

Læs artiklen her



Prøv at stoppe op og lyt.
Gør det til en tilbagevendende praksis.
Det tager ikke tid, kun opmærksomhed.

Lyt ikke efter noget bestemt eller et specielt resultat, bare lyt...

 



Tarotkort: Bægernes Ridder

Beskrivelse af et tarotkort, men også et kort trukket som et billede på tiden: 

"Det er nærliggende at sige, at efter lang tid med Corona nedlukning og restriktioner så viser kortet et stort behov for at komme ud og nyde livet og gøre, hvad man har lyst til. Slippe ansvaret og gå målrettet efter hvad man føler efter lang tid med fokus på samfundssind og almenvellet."
Læs hele beskrivelsen her 

 

 



Giv slip 

"Scenen er klassisk i tegneserier: en mand er faldet ud over skrænten og klamrer sig nu til en gren, som er vokset ud fra skrænten, mens han skrækslagen ser ned i afgrunden.
Desperat råber han: ”Hjælp, er der nogen?”
”Ja”, bliver der svaret oppe fra.
”Hvem er det?”, spørger manden.
”Det er Gud”, lyder svaret oppe fra.
Manden bliver fuld af håb og råber:
”Hjælp mig, jeg hænger ud over afgrunden, hvad skal jeg gøre?”
”Giv slip”, svarer Gud, hvorefter manden ser slukøret og misfornøjet ud i luften, inden han råber: ”Hjælp, er der nogen andre?”…

Er der mon nogen andre, er der mon andre muligheder?"

Læs hele artiklen her

Facebook  KropsÅnd på Facebook

Konsultation:

Kropsbehandling og terapeutisk massage:

Ønsker du en behandling som omfatter hele dig?
Taler kroppen til dig og ønsker du at lytte til den?
Vil du se kroppen ind i en større sammenhæng samtidigt med at der bliver taget hånd om de symptomer som du har lige nu?
Vil du åbne op til et rum af stilhed og væren?

- Så kontakt mig for en konsultation.

Læs nærmere her


Konsultation og kurser foregår i Behandlerkollektivet, Holger Danskes Vej 3B, Frederiksberg

 


Læs tidligere artikler: Tryk her 

Emne områder:
kost & opskrifter
kosttilskud
krop og energi
meditation
psykologi
tarotkort
astrologi
bevidsthed & spiritualitet