Drømmer du om healing? En stor omvæltning hvor det hele falder på plads?
Det er tit sådan, at healing bliver forstået.
Og det kan healing også være. Men healing betyder først og fremmest at gøre hel. Eller mere korrekt, at komme i kontakt med den helhed, som hele tiden har været der, og hele tiden er der.
Så healing kan være en stor ting, hvor vi får store erkendelser og indsigter, som får banebrydende indflydelse i vores liv. Det føles så fantastisk, vigtigt og selvfølgeligt, når vi er der. Og efterfølgende melder hverdagen sig. Hvordan får vi integreret det i vores liv?
Hverdags healing er de små justeringer, som vi gør i dagligdagen, hvor vi mærker og møder os selv og forsøger at passe det ind i vores liv, der hvor vi er lige nu.
Det kan være alt fra at rette på vores siddestilling, tage en pause fra computeren, stoppe med at spise fordi vi er mætte, eller huske at spise fordi vi er sultne, tage et dybt åndedræt, til at tage en svær samtale med vores partner eller chef, meditere eller bevæge os.
Men det kan også være at mærke os selv og vores behov og anerkende dem, selvom vi ikke er i stand til at få dem udført, i hvert fald ikke lige nu.
Så hverdags healing er først og fremmest at lytte. Lytte indad i os selv og ind i livet. Mærke den helhed vi selv er, og mærke den helhed vi er en del af.
Også når vi oplever, at det hele er forfærdeligt, vi føler os uduelige og synes vi burde have det anderledes.
For healing er at være hel, ikke at være perfekt.
Det, som vi oplever som forfærdeligt og udueligt, er også en del af helheden.
Solen skinner på det hele, både lossepladsen og skovsøen, voldtægtsmanden og hundehvalpen.
I mit arbejde med klienter lægger jeg meget vægt på hverdags healingen. Jeg forsøger at hjælpe klienten til bedst muligt at integrere små justeringer i deres dagligdag, men selvfølgelig også at få de store forandringer frem, når de banker på.
I det kursus om fem elements teorien, som jeg afholder for uddannede kropsterapeuter i midten af september, er der også stor vægt på, hvordan kropsterapeuter kan guide klienterne på deres vej i livet.
Ved tilmelding senest på fredag d. 26. august er der early bird pris. Læs mere i nedenstående hvor jeg også skriver om organuret, som kan være en god hjælp i hverdagen.
Kærlig hilsen
Lars Henrik

Organernes natur og de fem forvandlinger
Efteruddannelse af kropsterapeuter
Vil du gerne have en ny dimension med i dine kropsbehandlinger?
Ved at forstå fem elements teorien og de energier, du kan kontakte gennem organerne, kan du tilføre en anden dybde til dine behandlinger.
Fem element teorien kan let ende med at blive meget mental, men den kan også være en tilgang til livet, som du har med i din rygsæk og som koblet sammen med din intuition kan være et stærkt og nuanceret værktøj.
Det er sådan jeg har haft glæde af den i mine 25 år som kropsbehandler og det er det, som jeg ønsker at formidle videre på kurset ”Organernes natur og de fem forvandlinger” d. 16.-18. september.
Deltag til early bird pris 2600 kr. ved tilmelding senest d. 26. aug.
Læs mere her
Læs artikel om fem elements teorien her