QiGong nyhedsbrev d. 4. januar
Kære alle
Så vendte lyset, julen har måske bragt velsignet bud til dig og jeg håber du har budt det nye år velkommen. Smuk og hvid titter januar og 2025 frem mens jeg skriver dette. I slutningen af januar starter det nye år også i den kinesiske kalender, Træ slangens år. ifølge deres tradition er det et år med gode muligheder for personlig udvikling i et roligt og stabilt tempo.
Tiden synes fuld af mange udfordringer som let kan virke uoverkommelige. Krige, klimaforandringer og magtkampe er hverdagskost i nyhederne. Uanset hvordan vi forholder os til de ydre begivenheder, så er det altid vigtigt at være herre i eget hus og tage lederskab i det indre. Når det stormer i det ydre, må vi skabe dybe rødder ned i jorden for at stå stabilt og være jordforbundet, og skabe dybe antenner op i himlen for at få inspiration og samhørighed med noget større. Som træerne der står støt og roligt og vokser harmonisk, uanset hvad der sker omkring dem.
I QiGong kan vi lede livsenergien i os med støtte og vitalitet fra rødderne nede i jorden og med visdom og overblik fra kontakten op i himlen. På den måde kan vi efter bedste evne lade kærligheden komme ud igennem vores virke på jorden.
Jeg håber du vil lade Qi'en strømme mere og mere frit igennem dig i 2025 og i Slangens år og måske kan QiGong være en hjælp for dig i din hverdag? Så tilbyder jeg gratis introduktion til QiGong d. 11. februar, QiGong kurser gennem aftenskoler og træning eller gratis prøvetimer i stilarterne. Læs mere om det i nedenstående.
Med de bedste ønsker for dig og dine nærmeste, må vi få kloden til at spire mere harmonisk og balanceret i året der lige er begyndt :-)
Kærlige hilsner
Lars Henrik, tlf. 22 15 16 31

Photo by Pixabay: https://www.pexels.com/photo/snowy-field-during-golden-hour-259620/
Kursus i 2. del af BaGua QiGong
Har du lært 1. del af BaGua og vil gerne lære endnu flere af Master Wans skønne og healende øvelser, så har du nu mulighed for at lære 2. del af BaGua, hvor vi bl.a. vil arbejde med de 3 skatte: himlen, jorden og mennesket, som er syntesen af himmel og jord.
Kurset bliver afholdt Lørdag d. 18. jan. kl. 14-17 Søndag d. 26. jan. kl. 13.30-16.30 Fredag d. 31. jan. kl. 16-19.
På kurset vil du lære øvelserne grundigt og du vil få udleveret et kompendium med tegninger og tekst til øvelserne samt et videolink til disse, så du kan lave øvelserne derhjemme efterfølgende hvis du ønsker det.
Kurset koster 1500 kr. og afholdes i Behandlerkollektivet på Holger Danskes Vej 3B, Frederiksberg.
Du kan læse mere om BaGua her: #mce_temp_url#
Gratis introduktion til QiGong
Kom og prøv nogle små, harmoniske øvelser som kombinerer bevægelse, åndedræt og tankefokusering.
QiGong er med til at skabe et bedre og mere balanceret energiflow i krop og sind. Øvelserne både bevæger kroppen, åbner til det dybe åndedræt og skaber kontakt til indre ro.
Alle er velkomne, når jeg afholder gratis introduktion til QiGong tirsdag d. 11. feb. kl. 16-30-18 med små øvelsessæt, walking gong og uddrag af de stilarter jeg underviser i.
Husk at tilmelde dig til et par dejlige timer på Holger Danskes Vej 3B, Frederiksberg, Behandlerkollektivet.
Lars Henrik, tlf. 22 15 16 31, larshenrik@kropsaand.dk #mce_temp_url#
Undervisning på aftenskole
Gennem FOF har jeg i 1. halvår undervisning på Sylows Allé 1, Frederiksberg: Fortløbende undervisning i stilarten BaGua, 1. del mandage kl. 10-11.30 med opstart d. 27. januar, læs mere her: #mce_temp_url#
Weekendkursus i stilarten DaMo, 1. del d. 22.-23. feb. kl. 10-15.15, læs mere her: #mce_temp_url#
Weekendkursus i stilarten BaGua, 1. del d. 26.-27 april. kl. 10-15.15, læs mere her: #mce_temp_url#
Begge hold er en mulighed for at lære en stilart til lidt billigere priser end normalt
Du kan læse mere om stilarten og se video her
Gennem Kursusringen underviser jeg små hold som primært er for ældre tirsdage kl. 11-12.40 i Foreningen Birkedommervej, Kbh NV. Kontakt undertegnede eller Lone på lonelarsen2400@gmail.com eller tlf.: 53892838 for nærmere oplysninger.
På plejehjemmet Klostergården på Strandvejen underviser jeg mandag kl. 14-15.30 hvor øvelserne er tilpasset et hold af stolesiddende brugere. Holdet er kun for beboere på Klostergården.
Træning i stilarterne
Så starter træningen op igen i det nye år, hvor der forsat er træning i stilarterne hver mandag kl. 16-17.30, skiftevis i stilarten DaMo og Bagua.
Hvis du har lært stilarten på et kursus eller hvis du vil have en gratis prøvetime i en af stilarterne, så kom og træn med, når vi udover øvelserne fra stilarten også laver meditation, walking QiGong og andre små øvelser, som styrker kontakten til Qi'en.
Husk at tilmelde dig. Det er også muligt at deltage online i undervisningen, når den er indendørs.
Følgende træningsdage er planlagt i 1. halvår af 2025. Træningen varer 1½ time:
BaGua:
Mandage kl. 16-17.30:
13. og 27. Jan. 10. og 24. feb. 10. og 24. marts 7. og 28. april 12. og 26. maj 16. og 30. juni
DaMo:
Mandage kl. 16-17.30:
6. og 20. Jan. 3. og 17. feb. 3., 17. og 31. marts 14. april 5. og 19. maj 2. og 23. juni
Overstående datoer er med forbehold for ændringer og aflysninger.
Pris: 85 kr. pr. gang eller klippekort til 5 gange: 400 kr. og 10 gange: 750 kr. Betales kontant, via mobilepay eller ved overførsel til bank: 5470-4378443.
Du har mulighed for at blive skrevet op så du får besked et par dage før der er træning i din stilart. Giv mig besked hvis du ønsker det.
Duft QiGong:
Der har desværre ikke været interesse for deltagelse i Duft QiGong, så derfor har jeg ikke planlagt nogle træningsgange, men hvis der kommer interesse igen, underviser jeg gerne i den skønne stilart
Kinesisk nytår
D. 29. januar, ved 2. nymåne efter vinter solhverv, træder vi ifølge kinesisk tradition ind i slangens år.
Slangen er forbundet med egenskaber som visdom, intuition, elegance og mystik. I kinesisk astrologi er Slangen et symbol på forvandling og genfødsel, ofte set som en skabning af visdom og dyb tanke. Dem, der er født under Slangens tegn, menes at være tænkende, meget intuitive og graciøse. Træ-elementet bringer ekstra egenskaber som modstandsdygtighed, kreativitet og fleksibilitet til den allerede intellektuelle Slange.
Slangen er kendt for sin evne til at forny og tilpasse sig, så denne periode vil være ideel til personlig udvikling og søgen efter indre ro. Træelementet vil fremme kreativitet og stabilitet, hvilket betyder, at dette er et godt tidspunkt at starte nye projekter eller forbedre eksisterende.
Du kan læse mere om træ-slangens år her:
https://www.traveltalk.dk/rejsemal/asien/kina/kinesisk-nytaar/#mce_temp_url#
https://qigongacademy.dk/traeslangens-aar-2025/#mce_temp_url#

Photo by Luisa Fernanda Bayona: https://www.pexels.com/photo/red-chinese-lanterns-and-lighted-pagoda-during-night-time-6739460/
|
KropsÅnd på Facebook
Overblik over aktiviteter:
Introduktion til QiGong:
Tirsdag d. 11. feb. kl. 16.30-18 på Holger Danskes vej 3B, Frederiksberg
Undervisning på aftenskole:
Mandage kl. 14-15.30: QiGong undervisning på Klostergårdens plejehjem, Strandvejen Kbh Ø.
Tirsdage kl. 11.00-12.40: DaMo på Birkedommervej i København NV. Kontakt Lone på lonelarsen2400@gmail.com eller tlf.: 53892838 for nærmere oplysninger.
Kurser, FOF:
Mandage kl. 10-11.30, d. 27. jan.-5. maj: BaGua , læs mere: #mce_temp_url#
Weekenden d. 22.-23. feb. kursus i DaMo, 1. del, på Sylows Allé 1, Frederiksberg, læs mere: #mce_temp_url#
Weekenden d. 26.-27. april kursus i BaGua, 1. del på Sylows Allé 1, Frederiksberg. læs mere: #mce_temp_url#
Træning i stilarterne
BaGua:
13. og 27. Jan. 10. og 24. feb. 10. og 24. Marts 7. og 28. april 12. og 26. maj 16. og 30. juni
DaMo:
6. og 20. Jan. 3. og 17. feb. 3., 17. og 31. marts 14. april 5. og 19. maj 2. og 23. juni
Overstående datoer er med forbehold for ændringer og aflysninger.
Ønsker du at læse tidligere artikler om QiGong relaterede emner? Tryk her
Ønsker du at læse mit generelle nyhedsbrev? Tryk her
|